EU vil i sluterklæring fra topmøde skrive, at de anerkender østlige partnerlandes europæiske "forhåbninger".
EU har et godt samarbejde med seks østeuropæiske lande, der var en del af Sovjetunionen indtil kommunismens fald.
Men nye udvidelser står slet ikke på dagsordenen i et EU, der i forvejen er udfordret af den britiske exit.
Det er budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag ved ankomsten til EU's østlige partnerskabstopmøde i Bruxelles.
- Vi har meget hjemmearbejde, der skal gøres oven på brexit, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Dagsordenen er slet ikke udvidelser i øjeblikket, siger han.
EU's østlige partnere er Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine.
Landene er meget forskellige. Ukraine, Georgien og Moldova er rykket tættere på EU.
Hviderusland og Armenien orienterer sig derimod mere mod Rusland, mens Aserbajdsjan er tæt på Tyrkiet.
På topmødet ønsker Ukraine, Georgien og Moldova et signal fra EU om, at de kan blive medlemmer, når de engang måtte opfylde betingelserne.
Men EU kæmper med sine egne problemer og er ikke parat til at udstikke nye løfter om udvidelser, selv om de ligger nok så langt ude i fremtiden.
Lars Løkke Rasmussen siger, at "vi har et stærkt engagement og forstår jo også deres europæiske aspirationer".
- Men medlemskab er ikke lige rundt om hjørnet. Det er der mange forklaringer på, siger statsministeren.
- Og én af dem er, at EU selv er udfordret, siger han.
EU-landene ventes i mødets sluterklæring at skrive, at de anerkender partnerlandenes europæiske "forhåbninger".
Det er en formulering, som EU har brugt før.
Men Ukraine, Georgien og Moldova kæmper for, at der skal stå, at EU anerkender deres europæiske "perspektiv".
Det vil være ifølge dem være et kraftigere signal om, at EU-medlemskab engang kan komme på tale.