Det gik ikke, som præsident Emmanuel Macron havde håbet, da der søndag var valg til Senatet i Frankrig.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, oplevede søndag sit første valgnederlag, da hans parti, La République En Marche (LREM), vandt færre sæder i Senatet end ventet.
Det, som var på spil for Macron, var, om hans parti og dets allierede kunne vinde nok mandater til at opnå et flertal på tre femtedele af pladserne i begge parlamentets kamre.
Det behøver han for at kunne gennemføre en reform af forfatningen.
171 ud af Senatets 348 mandater var på valg. Udfaldet viste, at det konservative flertal blev konsolideret.
Franske senatorer vælges af 76.000 folkevalgte fra kommuner, regioner og parlamentet og ikke af de almindelige vælgere.
Socialistpartiet, der næsten blev pulveriseret ved parlamentsvalget, klarede sig hæderligt ved søndagens valg, viser de foreløbige resultater.
- De, der stemte, viste klart, at de ønskede en parlamentarisk modvægt. Det er efter min mening afgørende for et afbalanceret demokrati, siger Senatets formand, Gerard Larcher.
Resultatet kan komplicere Macrons planer om en forfatningsreform. Det kommer på et tidspunkt, hvor hans personlige popularitet dykker i meningsmålingerne.
Han har fremlagt en arbejdsmarkedsreform, som har vist sig upopulær hos fagforeninger og nogle grupper af lønmodtagere.
LREM, der håbede på, at partiet kunne vinde 50 senatsposter, ender med 23.
Det konservative Republikanske Parti råder nu over 150 pladser i Senatet.
Men Macron har et stort flertal i Nationalforsamlingen, som har det afgørende ord at skulle have sagt, når der skal vedtages lovgivning. Også hans planer om økonomiske reformer.