Annonce
Udland

Nordkorea mislykkes med affyring af nyt missil

Nordkorea har tirsdag forsøgt at affyre en ny type missil, men affyringen blev igen en fuser ifølge Sydkorea.

Nordkorea har ifølge det sydkoreanske militær tirsdag forsøgt at affyre en ny type missil, men affyringen gik tilsyneladende ikke efter planen.

- Vi mener, at det mislykkedes, siger Jeon Ha-gyu, talsmand for den sydkoreanske forsvarskommando.

FN-resolutioner forbyder Nordkorea at anvende enhver form for ballistisk missilteknologi, men Nordkorea affyrer jævnligt kortdistancemissiler ud over havet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Anonyme kilder i militæret siger til det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap, at det missil, som tirsdag blev forsøgt sendt afsted, var et "kraftfuldt nyt mellemdistancemissil" af typen Musudan.

I april forsøgte Nordkorea tre gange at affyre et tilsvarende missil, men alle forsøg mislykkedes ifølge AFP.

Militæreksperter i Sydkorea forsøger at finde ud af, hvorfor naboerne mod nord nu kan notere sig for et fjerde fejlslagent forsøg, oplyser talsmand Jeon Ha-gyu.

Musudan-missilet skønnes ifølge AFP at have en rækkevidde på mellem 2500 og 4000 kilometer.

Dermed kan missilet ramme eventuelle mål overalt i Japan og Sydkorea, og endda også, hvis toprækkevidden er som estimeret, nå frem til USA's militærbaser på øen Guam.

Missiltesten fandt ifølge forsvarsministeriet i Seoul sted tidligt tirsdag morgen lokal tid - omkring klokken 5.20 - i nærheden af havnebyen Wonsan.

I Japan var militæret mandag sat i forhøjet beredskab på grund af en forventning om en mulig nordkoreansk affyring af et ballistisk missil, oplyser Japans statslige tv-station, NHK.

Den japanske regering havde ifølge NHK givet militæret instruks om at være klar til at nedskyde "ethvert" nordkoreansk missil, hvis det skulle komme ind over japansk territorium.

I januar gennemførte Nordkorea for første gang en prøvesprængning af en brintbombe.

Det var fjerde gang, at det isolerede land prøvesprængte et kernevåben. Brintbomben var så kraftig, at sprængningen i første omgang blev registreret som et jordskælv af udenlandske myndigheder.

Siden har Nordkorea fulgt op med flere prøveaffyringer af missiler, skriver Yonhap.

Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

112

105 taget i fartkontroller

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse