Annonce
Udland

Minister: 1457 er dræbt ved nepalesisk jordskælv

Så omfattende er skaderne i hovedstaden Katmandu - 80 kilometer fra skælvets epicenter. Foto: Niranjan Shrestha/AP/POLFOTO

Dødstallet i Nepal er steget til 1457, vurderer landets hær. Det skriver Nepals finansminister på Twitter.

Antallet af dræbte ved det voldsomme skælv i Nepal meldes nu oppe på 1457, skriver landets finansminister, Ram Sharan Mahat, på Twitter. Han har oplysningerne fra Nepals hær, der deltager i redningsarbejdet.

Ifølge hæren er 1055 kvæstet, tilføjer ministeren, der også skriver, at 90 procent af omkring 1000 huse i bjergregionen Barpak Larpak er forvandlet til murbrokker.

En talsmand for politiet i Nepal siger til nyhedsbureauet Reuters, at 1130 mennesker er omkommet i skælvet.

Også i Indien, Bangladesh og Tibet meldes om omkomne. Ifølge Reuters er der indtil videre fundet 34 døde i Indien og en i Bangladesh. Det kinesiske nyhedsbureau Xinhua melder ifølge AFP om to dræbte i Tibet.

Ifølge USA's Geologiske Overvågning, USGS, blev skælvet målt til 7,8.

Den indiske turist Devyani Pant opholdt sig i en café med nogle venner, da "bordene pludselig rystede, og malerierne faldt ned af væggene".

- Jeg skreg og løb udenfor, siger hun til Reuters over telefonen.

Choti Sherpa, som arbejder med bjergbestigning, siger, at hun er ude af stand til at komme i kontakt med venner og familie på Mount Everest.

- Alle forsøger at komme i kontakt med hinanden, og det lykkes ikke. Vi er eller dybt bekymrede, siger hun.

Omkring 300.000 turister menes at være i Nepal for at trekke eller bestige bjerge. Mellem 200 og 400 danskere formodes at være i landet, 125 af dem er registreret på den såkaldte danskerliste.

- Vi står over for en kolossal krise, og det vanskelig blot at få klarlagt, hvor mange, der er omkommet, siger Mohan Krishna Sapkota, talsmand fra Nepals turistministerium til Reuters.

Skælvet skete i 15 kilometers dybde, 77 kilometer nordvest for hovedstaden Kathmandu, skriver USGS.

Ifølge lokale medier varede skælvet mellem 30 sekunder og to minutter.

Blandt de dræbte er en pige på 15, som omkom, da en statue væltede i en park i Kathmandu, oplyser nepalesisk radio ifølge Reuters.

Et historisk tårn i Kathmandu styrtede sammen, og mindst et halvt hundrede mennesker er ifølge nepalesiske medier begravet i ruinerne.

Nepal, der er et lille land med 30 millioner indbyggere, hører til blandt de allerfattigste og er præget af stor social ulighed og dybe politiske kløfter.

Mange huse og bygninger er dårligt bygget i den fattige nation, der ligger højt oppe i Himalaya.

Et væbnet maoistisk oprør, der kostede mindst 15.000 mennesker livet, blev afsluttet i 2006. Under maoisternes oprør blev store dele af landets infrastruktur ødelagt.

Ved et skælv på 8,3 i Nepal i 1934 blev 8500 mennesker dræbt.

  • Så omfattende er skaderne i hovedstaden Katmandu - 80 kilometer fra skælvets epicenter. Foto: Niranjan Shrestha/AP/POLFOTO
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken