Annonce
Udland

Mystisk bil udløste evakuering af fransk valgsted

Ved et valgsted vises navnene på de 11 kandidater, der kæmper om at blive Frankrigs næste præsident. Vælgerne på et valgsted i den østlige del af landet blev dog afbrudt, da en mistænkelig bil udløste en evakuering af stedet. Foto: /ritzau/AP/Beryrand Combaldieu

Et valgsted i det østlige Frankrig blev evakueret, da en stjålet bil blev efterladt med motoren kørende.

Et valgsted i den østlige del af Frankrig blev søndag formiddag evakueret, mens franske vælgere var mødt op for at stemme ved første runde af præsidentvalget.

Årsagen var et mistænkeligt køretøj, meddelte det franske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Valgstedet ligger i byen Besançon.

Omkring klokken 13 er afspærringerne dog blevet fjernet, da politiet ikke har fundet tegn på et angreb.

- Situationen er under kontrol, valgstedet er genåbnet, og du kan stemme sikkert, siger borgmester Jean-Louis Fousseret ifølge avisen Le Figaro.

Han forklarer, at bilen kom kørende med meget lav fart. I køretøjet sad to mænd.

Bilen blev parkeret cirka 50 meter fra indgangen til valgstedet omkring klokken 9.30. Mændene forlod stedet og efterlod bilen med motoren kørende.

Køretøjet var tidligere blevet stjålet, og falske nummerplader var efterfølgende blevet sat på.

Den mystiske episode fik myndighederne til at evakuere stedet, af frygt for at et muligt angreb var under opsejling. Bombeeksperter blev også kaldt ud til stedet for at undersøge bilen, oplyste indenrigsministeriet.

I bilen blev der angiveligt fundet et skydevåben. En talsmand for ministeriet siger dog til AFP, at der ikke har været tale om en terrorhandling.

Der er ingen oplysninger om, hvor mange mennesker der blev evakueret.

Sikkerheden er skærpet i hele Frankrig i forbindelse med valget.

Flere end 50.000 politifolk er på gaden for at sikre tryghed for de mange millioner vælgere, der ventes at finde vej til valgstederne i løbet af dagen.

Myndighederne i Frankrig har tidligere meddelt, at der er en risiko for angreb på valgdagen. I løbet af de seneste to år har flere end 230 mennesker mistet livet i angreb flere steder i Frankrig.

Valgstederne åbnede klokken 8 søndag morgen. De lukker igen klokken 20 i de større byer, mens vælgere i mindre byer skal nå at sætte deres kryds før klokken 19.

  • APTOPIX France Election
    Ved et valgsted vises navnene på de 11 kandidater, der kæmper om at blive Frankrigs næste præsident. Vælgerne på et valgsted i den østlige del af landet blev dog afbrudt, da en mistænkelig bil udløste en evakuering af stedet. Foto: /ritzau/AP/Beryrand Combaldieu
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem