Seks år efter terroren i Oslo og på Utøya er det vigtigt ikke at glemme angrebet, siger Norges statsminister.
Nordmændene må være bevidste om ekstreme holdninger. Det var et af budskaberne fra lederen af det norske Arbeiderparti (Ap), Jonas Gahr Støre, da han lørdag eftermiddag besøgte Utøya på seksårsdagen for det blodige angreb der.
- Holdninger, som motiverer sådanne handlinger, opstår ikke i vakuum. Frygtelige handlinger begynder med ikke så frygtelige holdninger, og så vokser det, sagde han.
Ved terrorangrebet 22. juli 2011 placerede Anders Behring Breivik en bombe ved regeringsbygninger i Oslo. Her blev otte mennesker dræbt.
Få timer senere havde Breivik taget yderligere 69 liv på Utøya, hvor Arbeiderpartiets ungdomsafdeling (AUF) holdt sommerlejr. Langt de fleste af de dræbte var unge.
I en tale i regeringskvarteret i Oslo understregede statsminister Erna Solberg, hvor vigtigt det er ikke at glemme angrebet og at mindes de, der blev ramt.
- For os er 22. juli en dato, som for altid vil være forbundet med frygt, fortvivlelse og sorg, sagde hun ved mindehøjtideligheden i Oslo lørdag formiddag.
- Dette er det største angreb i Norge efter Anden Verdenskrig, og det ramte så blodigt og så hårdt, sagde Solberg.
Også AUF-leder Mani Hussaini lagde vægt på kampen mod glemslen og bevidstheden om gerningsmandens hadefulde tankegods.
Skolerne må tage de blodige begivenheder 22. juli og baggrunden for terrorhandlingerne ind i undervisningen, mener han.
- Hvis vi ikke lærer af, hvad der skete for seks år siden, vil historien gentage sig. Det kan vi aldrig tillade, sagde Hussaini.
Jens Stoltenberg, som var Norges statsminister 22. juli 2011, deltog også i mindehøjtidelighederne i Oslo og på Utøya.
Ved et arrangement i Oslo fortalte han og en af de overlevende om, hvordan de oplevede den tragiske dag seks år tidligere.
-
Mindesmærke for de dræbte på Utøya. Foto: /ritzau/Pedersen Rune Aarestrup/arkiv
