Annonce
Udland

Norwegian og EasyJet ændrer cockpitregler efter flystyrt

Fremover skal der altid skal være to personer i cockpittet i de to selskaber. SAS afventer rapport fra ulykke.

Flyselskaberne Norwegian og EasyJet ændrer regler for, hvor mange personer der skal være i cockpittet under passagerflyvninger.

Fremover skal der altid være to besætningsmedlemmer i cockpittet. Hidtil har selskaberne ikke haft regler for dette.

- Vi ændrer lige nu vores procedurer, så der til enhver tid er to personer i cockpittet, siger flyvechef i Norwegian Air Norway, Gudmund Taraldsen, til NRK.

- Hvis en af piloterne går ud, skal en anden fra kabinebesætningen være i cockpittet i den tid, piloten er ude, siger han.

En tilsvarende beslutning er taget af ledelsen i EasyJet, som meddeler, at selskabet "kan bekræfte, at med virkning fra i morgen, vil procedurerne blive ændret."

Det sker som konsekvens af tirsdagens flyulykke i Sydfrankrig, hvor 150 mennesker mistede livet.

Her fløj andenpiloten på et fly fra selskabet Germanwings ind i en bjergvæg, mens flyets kaptajn var uden for cockpittet og ikke kunne komme ind. Ifølge myndighederne var det en bevidst handling.

Hos SAS er der foreløbigt ikke planer om at ændre cockpit-procedurerne. Her skal der som udgangspunkt være to personer i cockpittet, men hvis den ene pilot for eksempel er på toilettet, er det i orden, at der kun er et besætningsmedlem i flyets styrerum.

Først når havarirapporten over flyulykken i Sydfrankrig er klar, vil SAS tage stilling til, om det er nødvendigt at ændre selskabets rutiner, oplyser selskabet til Ritzau.

- Vi afventer en kortlægning af, hvad der er sket, og så vil vi derudfra vurdere vores procedurer, siger Anna Nielsen, pressemedarbejder hos SAS.

Der er ingen internationale regler, der bestemmer, at der skal være mere end en person i cockpittet ad gangen, oplyser Trafikstyrelsen til Ritzau.

Og dermed kan de enkelte flyselskaber selv fastsætte regler for dette.

Den canadiske regering har torsdag vedtaget et direktiv, der gør det lovpåkrævet for alle landets flyselskaber at have to besætningsmedlemmer i cockpittet under hele flyveturen med passagerfly.

Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

112

Tyskland skærper grænsekontrollen til EM i fodbold: Scandlines følger udviklingen