Donald Tusk modtager onsdag klokken 13.20 et brev, som han ikke ønsker. Nu venter vanskelige forhandlinger.
Så sker det.
Den britiske EU-ambassadør, Tim Barrow, møder onsdag omkring klokken 13.20 op på EU-præsident Donald Tusks kontor i Europa-bygningen i Bruxelles.
Med sig har han et brev, som Donald Tusk og mange andre havde håbet aldrig at modtage.
Brevet er fra den britiske premierminister, Theresa May, som officielt skriver, at Storbritannien som det første land nogensinde vil melde sig ud af EU.
Det starter i henhold til EU-traktatens artikel 50 en dramatisk nedtælling på to år til den britiske exit.
I den periode skal forhandlere fra EU og Storbritannien både blive enige om betingelserne for udmeldelsen og det fremtidige forhold.
Forhandlingerne om skilsmissen mellem EU og Storbritannien bliver uhyre komplicerede.
Hvis de braser sammen, kan briterne ryge ud af EU uden nogen aftale.
- Ingen aftale er bedre end en dårlig aftale for Storbritannien, har Theresa May på forhånd sagt.
EU's chefforhandler, Michel Barnier, sagde i sidste uge, at den britiske exit fra EU vil få markante menneskelige, finansielle, juridiske og politiske konsekvenser.
- Men konsekvenserne af ingen aftale ville blive meget mere markante - for alle, advarede han.
Storbritannien er efter 44 års medlemskab bundet af titusindvis af love, regler og domstolsafgørelser og 55 internationale handelsaftaler.
Nu skal briterne vikles ud af EU og ind i sine egne nye love og aftaler.
Theresa May vil trække Storbritannien helt ud af EU's indre marked.
I stedet vil hun have en frihandelsaftale, der sikrer den bedst mulige adgang til hinandens markeder.
Men inden han vil tale om fremtiden, vil Michel Barnier først stå i spidsen for en bodeling.
Her ventes EU at præsentere briterne for en regning på omkring 60 milliarder euro (450 milliarder kroner) for at slippe ud af alle forpligtelser til EU.
Først når der er enighed om vilkårene for skilsmissen, vil EU begynde at tale om det fremtidige forhold, der kan omfatte overgangsordninger mellem exit og en ny aftale.
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, advarede i weekenden om, at Storbritannien ikke vil få nogen indrømmelser, der underminerer den frie bevægelighed på EU's indre marked.
- Nogle ting er ikke til salg, sagde hun.
Storbritanniens exit reducerer ikke blot EU fra 28 til 27 medlemslande inden for et par år.
Det er også et farvel til et medlem, der har verdens femtestørste økonomi og atomvåben, og dermed er en sværvægter i både international politik og økonomi.
- Storbritanniens exit er en tragedie, sagde EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i weekenden.
Ved folkeafstemningen 23. juni sidste år stemte 52 procent af briterne for at forlade EU. 48 procent stemte for at blive.
Hvad er brexit?
* Brexit er den populære betegnelse for briternes afsked med EU, som et flertal af de britiske vælgere ved en folkeafstemning 23. juni stemte for.
* Brexit er en sammentrækning af "British exit", som beskriver en britisk udtræden af EU-samarbejdet.
* Ordet er opstået efter begrebet "grexit", der blev opfundet af et par amerikanske bankanalytikere i 2012 som en sammentrækning af "Greek exit" med henvisning til kriseramte Grækenlands mulige exit fra eurozonen.
* Briterne stod 23. juni med et simpelt valg mellem at "forblive medlem af Den Europæiske Union" eller "forlade Den Europæiske Union".
* Et flertal på 51,9 procent stemte for EU-exit, og dagen efter trak David Cameron, den daværende premierminister, sig fra posten.
* Afstemningen var et resultat af Camerons forsøg på at imødekomme en udbredt EU-skepsis i den britiske befolkning.
* I januar 2013 sagde Cameron i en tale hos finansvirksomheden Bloomberg i London, at "tiden er inde til at afgøre det europæiske spørgsmål i britisk politik".
* Når "vi har forhandlet os frem til en ny aftale, vil vi give det britiske folk en folkeafstemning med et meget enkelt inde-eller-ude valg mellem at blive i EU på de nye betingelser eller at forlade det helt".
* Efter en længere turné til de europæiske hovedstæder for at vinde opbakning til et ændret EU sikrede den britiske regering i februar 2016 en ny aftale med EU-landene.
* Cameron lagde vægt på, at Storbritannien med aftalen aldrig ville blive del af "en europæisk superstat", aldrig skulle indføre euro som valuta og ville få beskyttelse af britiske velfærdsydelser.
* Ikke desto mindre valgte briterne altså at takke nej til aftalen. Når Theresa May aktiverer artikel 50, har EU og Storbritannien to år til at få betingelserne for den britiske exit på plads.
Kilder: The Telegraph, biblioteket i det britiske underhus og Investopedia.
/ritzau/
-
Den britiske premierminister, Theresa May, har tirsdag underskrevet det brev, der sætter gang i den britiske exit fra EU. Foto: AP/Christopher Furlong
