Annonce
Udland

Orkanen Maria dræber 15 i Dominica og efterlader 20 savnet

Maria ramte sent mandag Dominica som en kategori 4-orkan og raserede østaten fuldstændigt. Foto: /ritzau/AP/(nasa Via Ap)/arkiv

Dominica kommer til at få brug for al den hjælp, verden kan tilbyde, siger premierminister Roosevelt Skerrit.

Orkanen Maria har dræbt mindst 15 mennesker i den lille østat Dominica i Det Caribiske Hav. Samtidig savnes 20 andre.

Det oplyser landets premierminister, Roosevelt Skerrit, ifølge britiske BBC.

Med tårer i øjnene fortæller premierministeren til en lokal tv-station, at det dog er et mirakel, at dødstallet ikke er højere.

- Det har været brutalt. Vi har aldrig før set så megen ødelæggelse, siger han.

Hjem og skoler er blevet tilintetgjort og telekommunikationen afskåret, ligesom at øens største hospital fortsat er uden elektricitet.

- Øen kommer til at få brug for al den hjælp, verden kan tilbyde, siger premierminister Roosevelt Skerrit.

Maria ramte sent mandag Dominica som en kategori 4-orkan og raserede østaten fuldstændigt.

Herefter ramte den blandt andet Puerto Rico som den kraftigste orkan i landet i 80 år.

Med kæmpebølger, oversvømmelser og stærke vindstød har Maria skabt massive ødelæggelser på øen.

Og med mere regn i vente lørdag opfordrer myndighederne i Puerto Rico indbyggerne til at søge mod højere grund.

USA's præsident, Donald Trump, siger, at orkanen har "fuldstændigt udslettet" det amerikanske territorium og har lovet at besøge Puerto Rico.

Hidtil har Maria efterladt mindst 17 mennesker døde på tværs af Caribien, men mange andre savnes fortsat.

Torsdag blev Maria nedgraderet til en kategori 3-orkan, og den har nu retning mod Turks- og Caicosøerne.

Maria kommer, kort efter at orkanen Irma hærgede samme område og dræbte mindst 84 mennesker i Caribien og USA.

Inden Maria og Irma var det orkanen Harvey, der rasede og dræbte mindst 80 mennesker i den amerikanske delstat Texas, skriver BBC.

Orkaner inddeles i fem kategorier ud fra Saffir-Simpson-skalaen.

Alle orkaner fra kategori tre og opefter har vindhastigheder, der er ekstremt farlige for de områder, som de passerer hen over. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

  • Tropical Weather
    Maria ramte sent mandag Dominica som en kategori 4-orkan og raserede østaten fuldstændigt. Foto: /ritzau/AP/(nasa Via Ap)/arkiv
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum