Mugabes mulige afgang som præsident er resultatet af et internt opgør i regeringspartiet, påpeger professor.
Det vil ikke føre en revolution med sig, hvis Robert Mugabe, der har været præsident i Zimbabwe i 37 år, ikke længere sidder på magten i landet.
Det mener Holger Bernt Hansen, professor emeritus fra Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.
- Det er nok ikke, hvad de fleste havde håbet på.
- Der kommer ikke en ny generation af politikere ind, som kan genoprette alt og føre det videre med nye visioner.
- Det, der er sket, er et opgør inden for regeringspartiet. De vil fortsat forsøge at holde sig på magten - de vil bare af med Mugabe, siger Holger Bernt Hansen.
Robert Mugabe blev ved et hasteindkaldt partimøde søndag afsat som leder af regeringspartiet Zanu-PF.
Den tidligere vicepræsident Emmerson Mnangagwa, der blev fyret af Mugabe, bliver ny partileder, siger kilder.
Han ligner også den oplagte arvtager til præsidentposten, hvis Mugabe går af.
Skulle det ske, kan zimbabwerne se frem til en ny økonomisk politik fra regeringen, mener Holger Bernt Hansen.
- Der er brug for at blive rettet op på den nedtur mod bunden, som økonomien er i gang med.
- Det kan betyde, at man vil begynde at genoprette forbindelser til Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og andre internationale organisationer, siger han.
Samtidig med at Mugabe søndag blev afsat som partileder i Zanu-PF, kræver partiet, at han går af som præsident.
Partiet stiller Mugabe stolen for døren og giver ham en frist til mandag klokken 12.00 til at trække sig frivilligt.
Sker det ikke, vil der blive taget skridt til at indlede en rigsretssag , siger tidligere finansminister Patrick Chinamasa på en pressekonference.
Holger Bernt Hansens bud er, at en eventuel rigsretssag vil tage udgangspunkt i, at man fra partiets side mener, at Mugabe har misligholdt præsidentembedet og ikke længere er i stand til at varetage det.
-
Robert Mugabe har været præsident i Zimbabwe i 37 år. Foto: /ritzau/AP/Ben Curtis/arkiv
