Annonce
Udland

Schulz får SPD's opbakning til at forhandle med Merkel

SPD-leder Martin Schulz efter sin tale ved partikongressen i Berlin torsdag. Nu har han det socialdemokratiske baglands opbakning til at sætte sig sammen med Merkel og drøfte flere muligheder for en kommende tysk regering. Foto: /ritzau/AP/Markus Schreiber

Tysklands socialdemokrater godkender, at Schulz og Merkel kan indlede regeringsforhandlinger i næste uge.

Tysklands socialdemokratiske SPD har på torsdagens partikongres banet vej for, at partiet alligevel kan indgå i en ny stor regeringskoalition sammen med forbundskansler Angela Merkel og hendes konservative parti, CDU.

Med stort flertal stemte socialdemokraterne for at indlede forhandlinger med forbundskansler Angela Merkel og afsøge mulighederne for at danne en ny regering.

SPD's leder, Martin Schulz, opfordrede i en tale sine partifæller til at opgive deres modstand mod, at partiet igen indgår i en koalition med Merkel.

- Vi skal ikke gå i regering for enhver pris. Men vi må heller ikke forkaste al snak om regeringssamarbejde, sagde han.

Nu kan Schulz indlede forhandlinger, der skal afsøge mulighederne for at danne regering med CDU og dets søsterparti, CSU.

Mandatet til SPD-lederen betyder, at han og Merkel kan drøfte flere muligheder. Enten en ny stor regeringskoalition, et uformelt samarbejde eller en accept af en konservativ mindretalsregering.

Schulz og SPD bebudede efter valget til Forbundsdagen i september, at SPD ikke længere ville deltage i en stor regeringskoalition med forbundskansler Angela Merkels konservative CDU/CSU. I stedet ville partiet gå i opposition.

Men da Merkels forhandlinger med det liberale FDP og Miljøpartiet De Grønne brød sammen i sidste måned, indvilgede Schulz i at forhandle med Merkel om at fastholde den store koalition.

Men Schulz har signaleret, at Tysklands Europa-profil skal skærpes, hvis SPD skal fortsætte i regeringen.

Under torsdagens partikongres gik flere SPD-medlemmer på talerstolen og talte passioneret imod at gå i koalition med Merkel igen.

De kritiserer Schulz' ledelse, efter at SPD ved valget til Forbundsdagen i september oplevede sit dårligste valg siden 1949.

SPD har regeret i en stor koalition sammen med Merkel siden 2013. Men efter valgnederlaget i september har mange i partiet været forbeholdne over for at gå ind i et nyt samarbejde med de konservative.

  • Germany Politics
    SPD-leder Martin Schulz efter sin tale ved partikongressen i Berlin torsdag. Nu har han det socialdemokratiske baglands opbakning til at sætte sig sammen med Merkel og drøfte flere muligheder for en kommende tysk regering. Foto: /ritzau/AP/Markus Schreiber
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken