Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
To mænd i Barcelona diskuterer. "Dialog, ja tak", står der på den enes trøje.
To mænd i Barcelona diskuterer. "Dialog, ja tak", står der på den enes trøje.
Foto: /ritzau/AP/Francisco Seco

Udland

Separatister er klar tirsdag med erklæring om løsrivelse

Parlamentet i Barcelona har indkaldt til et møde tirsdag, hvor den catalanske præsident skal tale.




06. oktober 2017 kl. 16:23

Annonce

Cataloniens leder, Carles Puigdemont, vil på tirsdag holde tale i det catalanske parlament for at orientere om den "igangværende politiske situation".

Det oplyser det catalanske parlament på Twitter ifølge Reuters.

Formanden for forsamlingen, Carme Forcadell, har indkaldt mødet til at starte klokken 18 tirsdag.

Det kommer samtidig med, at det forlyder, at separatisterne vil bruge anledningen til at udråbe et selvstændigt Catalonien.

Det catalansk separatistparti CUP - Candidatura d'Unita Popular - siger, at det arbejder på at få en løsrivelseserklæring vedtaget på tirsdag i parlamentet, skriver avisen El Mundo.

Det venstreorienterede nationalistparti forhandler med et andet stort parti, Junts pel Si, om erklæringen.

- Vi er i forhandlinger om en tekst, med papir og pen, om den erklæring, som vi ønsker, at det regionale parlament skal accepteret tirsdag, siger Carles Riera, en lovgiver fra CUP.

Spaniens forfatningsdomstol har suspenderet et planlagt møde i det catalanske parlament mandag, hvor separatisterne agtede at udråbe et uafhængigt Catalonien.

Forfatningsdomstolen har allerede erklæret den folkeafstemning, som separatisterne gennemførte søndag i Catalonien, for ulovlig.

Her sagde 90 procent ja til at løsrive sig fra Spanien, viser den endelige optælling fredag. Men valgdeltagelsen var kun 43 procent. Det oplyser parlamentet i Barcelona ifølge AFP.

Separatisterne har et lille flertal i Cataloniens parlament. Men nogle tidligere målinger har vist, at et flertal af vælgerne er imod et brud med Spanien.

Den spanske regering øgede fredag presset på separatisterne ved at gennemføre en lov, der gør det let for virksomheder at flytte deres aktiviteter i Catalonien til andre steder i Spanien.

To storbanker har senest besluttet at flytte deres hovedsæder i Barcelona til andre byer i Spanien.

Andre virksomheder oplyser, at de også er på vej væk. Det kan være en alvorlig trussel mod den normalt robuste catalanske økonomi.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Partihoppere er velkomne 22. oktober 2017 kl. 23.10

AF: OLE KRARUP

SF i Lollands byråd tager… 22. oktober 2017 kl. 22.58

AF: LINDA SOMMER

Irma 22. oktober 2017 kl. 13.43

AF: LINDA SOMMER

Styrk Strykerne 19. oktober 2017 kl. 11.53

AF: NIELS CHR. DEVANTIER

Lollands landsbyer. 16. oktober 2017 kl. 16.01

AF: JOHN WENNERWALD

Forkæl børnefamilierne 15. oktober 2017 kl. 23.03

Annonce