Annonce
Udland

Syrien giver Vesten skylden for sammenbrud i forhandlinger

FN, Vesten, Saudi-Arabien og den syriske opposition har fået forhandlingerne til at køre af sporet, mener den syriske chefforhandler, Bashar al-Ja'afari (t.h.). FN's særlige udsending beklager, at det ikke lykkedes at få den syriske regering til at være i samme lokale som oppositionens repræsentanter. Foto: /ritzau/AP/Fabrice Coffrini

Syrien-møde i Genève var en stor forspildt chance, hvor regeringen ikke ville i dialog, siger FN's udsending.

Syriens chefforhandler, Bashar al-Ja'afari, beskylder den syriske opposition samt vestlige lande og Saudi-Arabien for sabotage og afpresning ved afslutningen på den seneste runde fredsforhandlinger i FN-regi.

Forhandlingerne, der finder sted i Genève, er endt torsdag uden resultater.

Det vækker stor ærgrelse hos FN's særlige Syrien-udsending, svenske Staffan de Mistura.

Han kalder Genève-mødet "en stor forspildt chance" og tøver med at betegne det som egentlige forhandlinger.

Mistura siger torsdag aften, at Syriens regering ikke ønskede at tale om andet end "terrorisme".

- Jeg oplevede ikke, at regeringen virkelig forsøgte at finde en måde at have en dialog og forhandle, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Det lykkedes ham ikke at få de to parter til at mødes direkte.

Den syriske chefforhandler siger, at regeringen i Damaskus ikke ønsker at se forhandlingerne køre af sporet.

Men oppositionen har stillet krav om, at præsident Bashar al-Assad ikke skal spille en rolle i syrisk politik fremover, og det er afpresning, mener han.

Det skete på en konference i sidste måned, der kendes under navnet Riyadh 2.

- Sluterklæringen fra Riyadh 2 er afpresning af Genève-processen, siger Ja'afari på et pressemøde.

- De, der har skrevet erklæringen fra Riyadh 2, har saboteret denne runde. Med det mener jeg den anden side. Jeg mener saudierne og deres rådgivere, som er de vestlige lande. De ønsker ikke, at Genève-forhandlingerne bliver en succes, siger den syriske regerings forhandler.

Ifølge chefforhandleren har også Mistura begået en alvorlig fejl.

Mistura opfordrede i et interview med schweizisk tv Rusland til at overtale sin allierede Bashar al-Assad til at få en fredsaftale på plads, der kan afslutte den snart syv år lange konflikt.

Men det var et fejltrin, mener den syriske regerings repræsentant.

- Ingen kan lægge pres på os, siger Ja'afari på torsdagens pressemøde i Genève.

- Vi har allierede, vi har venner, vi har folk på landjorden, der kæmper med os. Så hvad den særlige udsending fejlagtigt måtte sige, afspejler ikke vores forhold med vores allierede.

Inden forhandlingerne begyndte, var der et lille håb om, at man kunne få de to sider til at mødes direkte og sidde ansigt til ansigt med hinanden.

Men det udelukker den syriske chefforhandler, så længe oppositionen holder fast i erklæringen fra Riyadh 2-mødet.

Inden forhandlingerne i Genève havde diplomater på forhånd udtrykt skepsis om, hvor villig den syriske regeringsdelegation ville være til at gå i en oprigtig forhandling.

  • Switzerland Syria Talks
    FN, Vesten, Saudi-Arabien og den syriske opposition har fået forhandlingerne til at køre af sporet, mener den syriske chefforhandler, Bashar al-Ja'afari (t.h.). FN's særlige udsending beklager, at det ikke lykkedes at få den syriske regering til at være i samme lokale som oppositionens repræsentanter. Foto: /ritzau/AP/Fabrice Coffrini
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t