Græske nej-stemmer sender EU og euroen ud i tumult, mener Tænketanken Europa.
Grækerne har stemt klart nej til de internationale långiveres krav om reformer og besparelser til gengæld for flere penge.
Og den beslutning kommer for alvor til at teste EU-landene og ikke mindst prestigeprojektet euroen.
- Tyskere, hollændere, belgiere og ikke mindst østeuropæere har gjort det meget til et spørgsmål om at sige ja eller nej til euroen.
- Men søndag aften er politikere i Frankrig og i Italien begyndt at trække i land, så dermed ser jeg også, at vi kan stå med en mere splittet eurogruppe, end vi har gjort hidtil, siger cheføkonom i Tænketanken Europa, Mikkel Høegh.
Særligt "den tyske linje", hvor et nej er lig med et farvel til euroen, mener han, er en usikker sti, da der ikke findes en god procedure for en sådan eksklusion.
- Umiddelbart skal det ske ved, at grækerne melder sig ud af EU, men det tager to år, og så kommer grækerne ud i en lang periode med usikkerhed og fare for en endnu værre recession, siger han.
Når de finansielle markeder åbner i morgen er Mikkel Høegh derfor sikker på, at aftenens markante græske valgresultat vil svække euroen og få aktiemarkederne rundt omkring i Europa til at falde.
Men det er i hans øjne ikke realistisk, at andre EU-lande kan komme ud i lige så stor en krise som den græske.
- Allerede i 2011, der talte man om, at grækerne skulle ud af euroen. I det tilfælde havde det været katastrofalt, for så havde det, smittet til Portugal, Spanien og Irland og fået uoverskuelige konsekvenser.
- Men siden da har man gjort sig en del geværgreb, der gør, at krisen formentlig kan isolere sig til et vist omfang, siger han.