Annonce
Udland

Tavs Löfven udskyder reaktion på ministerstorm til torsdag

Det er disse fire borgerlige partiledere, der udtrykker mistillid til tre socialdemokratiske ministre i sag om brud på datalovgivningen. Det er fra venstre mod højre Centerpartiets Annie Lööf, Anna Kinberg Batra fra Moderaterna, Ebba Busch Thor fra Kristendemokraterna og Jan Björklund, der står i spidsen for Folkpartiet. Foto: /ritzau/AP/Erik Simander

Sveriges regering er under pres efter afsløringen af, at it-oplysninger er lækket. Flere ministre er i fare.

Sveriges regering sluttede onsdag aften et flere timer langt krisemøde, efter at de borgerlige oppositionspartier har krævet, at tre ministre træder tilbage for at have svigtet i lækage af følsomme persondata.

Men der bliver ikke nogen ministerafgang onsdag aften.

I stedet oplyser regeringens pressechef, Odd Guteland, at regeringen indkalder til et pressemøde torsdag klokken 10.

Ingen af ministrene ønsker at udtale sig til pressen, da de forlader regeringens hovedsæde, Rosenbad.

Statsminister Stefan Löfvens pressesekretær hævder dog, at der slet ikke har været noget regeringsmøde onsdag. Det finder sted torsdag, som vi plejer, siger hun.

Tidligere onsdag gik der rygter om, at statsminister Stefan Löfven og hele hans regering ville træde tilbage.

- Ja der er absolut en potentiel mulighed for, at statsminister Stefan Löfven meddeler sin afgang, sagde en kilde til SVT Nyheter.

De fire borgerlige partier, der indgår i forbundet Alliansen, udtrykte tidligere onsdag mistillid til de tre ministre. Det drejer sig om forsvarsminister Peter Hultquist, indenrigsminister Anders Ygeman og minister for infrastruktur Anna Johansson.

Alliansens krav støttes af det højreorienterede Sverigedemokraterna. De har tilsammen flertal i Riksdagen.

- Vi anmoder om, at de tre ministre går af. Vi anmoder ikke om, at regeringen går af. Men oppositionen er altid klar til en sådan situation, siger Jan Björklund. Han er formand for det liberale Folkpartiet.

De beskylder de tre socialdemokratiske ministre for ikke at have orienteret statsministeren, regeringen og Riksdagen om mulige alvorlige læk af personfølsomme data.

Det skulle være sket i forbindelse med outsourcing af data fra Transportstyrelsen til IBM i 2015.

Det var blandt andet data på folk, der lever på hemmelige adresser med hemmelige identiteter. Der er også kørekortregistre, registre over militære køretøjer, svenske jagerpiloters identitet og personer i politiets registre. Det rapporterer svenske medier.

Den tidligere leder for Transportstyrelsen Maria Ågren forcerede overførslen af data og brød Sveriges datalovgivning undervejs. Hun blev tidligere på måneden idømt en stor bøde for at have brudt loven. Først da blev sagen offentligt kendt.

De følsomme data blev i strid med alle regler gjort tilgængelige for IMB's medarbejdere i Serbien, Tjekkiet og Irland. Disse personer var ikke sikkerhedsgodkendt.

Forsvarsministeren og indenrigsministeren blev orienteret om sagen i starten af 2016. Men der gik et år, før statsministeren fik noget at vide.

Han siger, at sagen har skadet Sverige og svenske borgere.

  • Sweden Security Leak
    Det er disse fire borgerlige partiledere, der udtrykker mistillid til tre socialdemokratiske ministre i sag om brud på datalovgivningen. Det er fra venstre mod højre Centerpartiets Annie Lööf, Anna Kinberg Batra fra Moderaterna, Ebba Busch Thor fra Kristendemokraterna og Jan Björklund, der står i spidsen for Folkpartiet. Foto: /ritzau/AP/Erik Simander
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken