Annonce
Udland

Topchef i fransk oliegigant dræbt i flyulykke

Christophe de Margerie, d. 4. marts i år i Houston. Foto: Pat Sullivan/AP/POLFOTO/arkiv

Et fly med Christophe de Margerie, chef for Total, stødte sammen med en snerydningsmaskine i Moskva-lufthavn.

Den øverste chef for det franske olieselskab Total er blevet dræbt i en flyulykke i Rusland.

Det bekræfter en talsmand for Vnukovo-lufthavnen i Moskva natten til tirsdag dansk tid ifølge Reuters.

Totals administrerende direktør, Christophe de Margerie, mistede livet, da hans fly stødte sammen med en snerydningsmaskine i en lufthavn i Moskva. Flyet havde Frankrig som sin destination.

- Et fly forulykkede, da det kolliderede med en snerydningsmaskine. Tre besætningsmedlemmer og en passager døde. Jeg kan bekræfte, at passageren var Totals chef de Margerie, siger talsmanden.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Itar-Tass hang der en tyk tåge over lufthavnen, da ulykken skete. Flyet, en Falcon-50, udbrændte efter sammenstødet.

Itar-Tass skriver, at de russiske luftfartsmyndigheder vil sætte en særlig kommission til at undersøge omstændighederne ved episoden. Få timer efter ulykken tyder de første undersøgelser dog på, at føreren af snerydningsmaskinen var beruset ved sammenstødet.

- I øjeblikket er det fastslået, at føreren af snerydningsmaskinen var forgiftet med alkohol, lyder det fra den russiske undersøgelseskomité, der refererer til Ruslands præsident Vladimir Putin.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Itar-Tass beklager den russiske præsident den franske topchefs død, og Putin lovpriser de Margerie og samarbejdet med ham.

Total er et af verdens største olieselskaber og det næststørste af slagsen i Europa. I 2013 havde selskabet en omsætning på svimlende 190 milliarder euro. Det svarer til mere end 1400 milliarder kroner.

Christophe de Margerie blev 63 år.

Topchefen havde en 40 år lang karriere bag sig i Total, der er et af verdens største olieselskaber, og som i øvrigt også står bag projektet om at lede efter skifergas i Nordjylland.

Han har været administrerende direktør siden 2007 og blev i maj 2010 også bestyrelsesformand.

Christophe de Margerie, d. 4. marts i år i Houston. Foto: Pat Sullivan/AP/POLFOTO/arkiv
Christophe de Margerie, d. 4. marts i år i Houston. Foto: Pat Sullivan/AP/POLFOTO/arkiv
  • Christophe de Margerie, d. 4. marts i år i Houston. Foto: Pat Sullivan/AP/POLFOTO/arkiv
  • Christophe de Margerie, d. 4. marts i år i Houston. Foto: Pat Sullivan/AP/POLFOTO/arkiv
  • Christophe de Margerie, d. 4. marts i år i Houston. Foto: Pat Sullivan/AP/POLFOTO/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Har været på Dølle i årevis: I år bryder de traditionen

Lolland

De begik en brøler midt i Peders sorg: - Det er ikke i orden

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

112

Genbrugs-problemer: Det er ikke deres job, fastslår politiet

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

112

33-årig kvinde gik amok på bar

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

Guldborgsund

Overrasker: Markant ændring på årets Dølle

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Annonce
Annonce
112

Lå på lur: Tip førte til 48 sager

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Sport

Dommerfejl irriterer Rune efter nederlag

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder

Lolland

Overraskende drejning i babydrabssagen: Er bange for faderen

Sport

Ærlig keeper efter drop: - Det er bare piv elendigt

Sport

Ny stor lussing til forsvarsløse Bjørne