Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Den lille by Rancho Tehama blev tirsdag ramt af et blodigt skyderi.
Den lille by Rancho Tehama blev tirsdag ramt af et blodigt skyderi.
Foto: /ritzau/AP/Jim Schultz

Udland

Fire dræbt og elever såret efter skyderier i Californien

En formodet gerningsmand bag dødeligt skyderi i Californien valgte tilfældige mål, siger vicesherif.




14. november 2017 kl. 19:33

Annonce

Mindst fire personer er dræbt af en formodet gerningsmand, som også er død, efter at han blev skudt af politiet i det nordlige Californien.

Det oplyser den lokale sherifs afdeling på et pressemøde.

Skyderiet begyndte tirsdag omkring klokken otte lokal tid i et hjem og bevægede sig videre til en grundskole i byen Rancho Tehama.

Mindst ti personer er blevet indlagt på hospitalet - blandt dem er to børn.

Det ene barn blev såret i nærheden af skolen. Det andet barn blev ramt af skud, mens det sad i en bil, men er uden for livsfare.

Phil Johnston, der er vicesherif, oplyser, at betjente efterforsker mindst syv gerningssteder på og omkring skolen. Politiet har allerede fundet et semiautomatisk våben og to pistoler, som angrebsmanden brugte.

- Det var meget tydeligt, da vi nåede frem til gerningsstedet, at vi havde at gøre med en person, der helt tilfældigt udvalgte sine ofre.

- Manden var meget, meget opsat på at udføre det, som han havde sat sig for, lyder det fra vicesherif Phil Johnston.

Ingen børn er blandt de omkomne, og motivet bag angrebet er uvist.

Ifølge AFP er det dog muligt, at det relaterer sig til problemer i gerningsmandens hjem og uenigheder med gerningsmandens naboer.

Øjenvidnet Salvador Tello skulle til at sætte sine børn af foran skolen, da angrebsmanden skød mod bilen foran ham. I stedet råbte han til sine børn, at de skulle dukke sig, og satte hastigt bilen i bakgear.

Han fortæller desuden, at han så en død kvinde ligge på vejen omkring en halv kilometer fra skolen. Kvindens mand var ved hendes side med et skudsår i benet.

Et andet vidne, Casey Burnett, fortæller, at gerningsmanden "kørte rundt og affyrede tilfældige skud fra sin bil".

Den lille by Rancho Tehama ligger cirka 300 kilometer nord for San Francisco i delstaten Californien.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: IZABELLA GARNETT

Valget er dit - Opfordring… 18. november 2017 kl. 00.52

AF: PER HØYEM

Socialdemokraterne på Lolland 17. november 2017 kl. 22.51
Folkeskolerne i… 17. november 2017 kl. 18.52

AF: JENNIFER GARNETT

Hvorfor taler vi ikke om… 17. november 2017 kl. 17.39

AF: PER HØYEM

Vindmøller på Lolland 16. november 2017 kl. 17.22

AF: BENT HANSEN

Hvad blev der af de gode løfter? 16. november 2017 kl. 12.25

Annonce