Annonce
Udland

Trump og Putin aftaler samarbejde om Nordkorea over telefon

Vladimir Putin (til venstre) og Donald Trump har i en telefonsamtale torsdag givet håndslag på at samarbejde for at løse konflikten med Nordkorea. Foto: /ritzau/AP/Jorge Silva/arkiv

De to præsidenter vil samarbejde for at løse spændingerne på den koreanske halvø, oplyser Det Hvide Hus.

USA's præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, er i en telefonsamtale torsdag blevet enige om at samarbejde for at løse den "meget farlige situation i Nordkorea".

Det fremgår af en meddelelse fra Det Hvide Hus.

Donald Trump takkede i samme forbindelse sin russiske modpart for at "anerkende USA's stærke økonomiske formåen ved hans årlige pressekonference", lyder det i meddelelsen fra Det Hvide Hus.

Kreml bekræfter samtalen mellem de to præsidenter. Ifølge Rusland diskuterede Trump og Putin situationen i flere kriseområder.

Særligt var fokus på, hvordan de to lande kan løse spændingerne på den koreanske halvø, oplyser Kreml i en meddelelse.

Spændingerne mellem især USA og Nordkorea er taget til i løbet af efteråret, mens det nordkoreanske regime har krydret opsigtsvækkende missiltest med meget direkte trusler mod netop USA.

Missiltest i Nordkorea har fået FN's Sikkerhedsråd til at skærpe sanktioner mod styret i Pyongyang.

Donald Trump og Vladimir Putins telefonsamtale faldt på samme dag, som sidstnævnte holdt sit årlige pressemøde.

Her hævdede Vladimir Putin, at fabrikerede løgne og hysteri har grebet USA, og at det er med til at skade forholdet mellem USA og Rusland.

Han henviste til USA's undersøgelse af påstande om, at Rusland blandede sig i valgkampen op til det amerikanske præsidentvalg i fjor.

Vladimir Putin udnyttede pressemødet til skarpt at afvise påstandene.

Putin mener, at det er Trumps politiske modstandere, der står bag de "fabrikerede historier".

- Det er alt sammen opfundet af folk, der er imod Trump, for at give hans arbejde en illegitim karakter. De folk, der gør det her, rammer USA's indenrigspolitik, sagde Putin.

  • Donald Trump,Vladimir Putin
    Vladimir Putin (til venstre) og Donald Trump har i en telefonsamtale torsdag givet håndslag på at samarbejde for at løse konflikten med Nordkorea. Foto: /ritzau/AP/Jorge Silva/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Leder

Dragernes vagtskifte

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

112

Mand er død efter frontalt sammenstød med lastbil

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

112

Sprut-tyv tilbageholdt: Så blev han tosset

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer