Annonce
Udland

USA om moské-uro i Mellemøsten: Alle må beherske sig

Udenrigsminister John Kerry er i tæt kontakt med både israelere og palæstinensere for at dæmpe uro i Jerusalem

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, opfordrer alle parter i Jerusalem til at beherske sig.

Han er bekymret for de øgede spændinger i byen, der er blevet skabt på grund af stridigheder om brugen af al-Aqsa-moskeen på Tempelbjerget.

- Jeg er ekstremt bekymret over de øgede spændinger i Jerusalem, siger John Kerry i en meddelelse.

- Det er helt afgørende, at alle sider behersker sig og afstår fra provokerende handlinger og retorik, fortsætter han.

Et af udenrigsministerens store projekter er netop at skabe ro mellem palæstinensere og israelere, og han fungerede indirekte som mægler i sommerens blodige konflikt i Gaza.

Han siger, at han er i tæt kontakt med israelske, jordanske og palæstinensiske ledere for at få lagt en dæmper på situationen.

John Kerry fordømmer angrebet på den religiøse aktivist og rabbiner Yehuda Glick, som blev såret af skud onsdag aften. Glick stod i spidsen for en kampagne, der skulle give jøder adgang til at bede ved al-Aqsa-moskeen, der er islams tredjehelligste sted efter Mekka og Medina.

Israel beordrede torsdag morgen området ved moskéen lukket for alle besøgende efter skudangrebet på Glick.

Det fik palæstinensernes selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, til at kalde afspærringen for en "krigserklæring".

Moskeen og Tempelbjerget, på arabisk Haram al-Sharif, ligger i Østjerusalem, som Israel besatte under seksdageskrigen i 1967, og som det palæstinensiske selvstyre gør krav på som hovedstad i en selvstændig palæstinensisk stat.

Området har tidligere sat sindene i kog. Det skete blandt andet i 2000, da den daværende Likud-leder Ariel Sharon besøgte Tempelbjerget i Jerusalem for at markere, at det højreorienterede Likud ikke ville overlade det arabiske Østjerusalem til palæstinenserne.

Besøget førte til voldsomme sammenstød og optøjer, som udløste den anden palæstinensiske intifada.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

Leder

Dragernes vagtskifte

112

Mand er død efter frontalt sammenstød med lastbil

Annonce
Annonce
112

Sprut-tyv tilbageholdt: Så blev han tosset

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Lolland

32-årig død i arbejdsulykke på havnen: Nu reagerer borgmesteren

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer