avis

sammenfoldet avis

30 lærere og pædagoger fyret i Guldborgsund

27 lærere og tre pædagoger på folkeskolerne i Guldborgsund Kommune fik torsdag besked om, at der ikke længere er brug for dem fra det kommende skoleår.

Årsagen er det markant faldende elevtal på kommunens 14 folkeskoler som følge af mindre årgange, fraflytning fra kommunen og ikke mindst, at mange forældre vælger at sende deres børn i privatskole.

12 lærere har valgt at fratræde deres stilling - heraf har enkelte taget imod Guldborgsund Kommunes tilbud om en fratrædelsesordning.
 

Afskedigelserne er faldet blandt personale på samtlige af kommunens folkeskoler.

Du kan læse mere i dagens udgave af Folketidende.

debat
Læsernes kommentarer
kenneth pedersen
sundby
04.02.2012
Ja krisetider og privatskoleåbninger så må alle desværre holde for.. velkommen i køen til job.....
Donnie
Nykøbing f
04.02.2012
# Kenneth
Ja alle må holde for, sådan næsten.
Jeg kan kun opfordre til, at alle følger med i resultatet af næste udvalgsmøde i Børne- og Undervisningsudvalget d.20.02.
Her kommer sikkert to punkter på, som egentlig viser hvilken vej politikerne vil med resterne af folkeskolen i Guldborgsund.
Det ene punkt bliver en principiel beslutning. Om kommunen skal yde tilskud til betaling for SFO børn i privatskoler uden for kommunen? Interessant at følge. Prisen er 1.761. Kr brutto pr måned pr barn. Pengene skal i såfald tages fra folkeskolens område. Er der ikke taget nok her?
Det næste punkt bliver nok, at udvalget skal tage stilling til et eller to spor på Østre Skole for de nye elver efter sommerferien.
Dette bliver lige så principiel en beslutning, en beslutning om politikerne ønsker at underminere den skolestruktur de allerede har besluttet og som mange allerede lider under nu.
kenneth pedersen
sundby
04.02.2012
Et er jo besparelser og noget andet er hvis der er for mange lærerer i forhold til elever.Ingen tvivl det nuværende byråd skal du nok ikke forvente det store af de tænker absolut IKKE i kvalitet på skole området,se bare på SUNDskolen og sammenlægningen , havde man haft visioner havde man forsøgt at tilføre penge til at moderniseer for.SUNDBY har jo et fantastisk område til at udbygge skole på og feks en ny idrætshal og man kune havde valgt at lave det hele i et område incl børnetandlæge mv.. men nej man valgte som det ser ud nu at gå den anden vej ,,at spare sin bare ... væk...
Donnie
Nykøbing f
04.02.2012
Jeg tror hurtigt vi kan blive enige om at kvaliteten i forhold til folkeskoleområdet er udfordret her i Guldborgsund.
Ikke mindst fordi politikkere og forvaltning siger et, og gør noget andet.
Når det så presser på, kan udvalgsformanden læne sig tilbage og sige "det viste jeg ikke". Det kom bl.a. bag på Jane og forvaltningen at det koster noget at afskedige personlet. "Det viste vi ikke var så dyrt..." Det kom også bag på Jane og forvaltning at så mange børn valgt privatskole, når nu de lukkede deres distriksskole. Ja såfremt man ikke forholder sig realistisk til virkeligheden, og så længe man ikke afdækker et område præcist inden man laver beslutninger, ja så er der nok rigtig mange ting som kan komme bag på en.
Der blev i øvrigt stillet bedre økonomi i udsigt til skolerne, men den var undermineret allerde inde blækket var tørt på beslutningpapirene.
Hvis jeg var forældre på SUNDskolen, ville jeg følge meget med i beslutningen som skal tages i forhold til Østre skole. Det kan blive en beslutning som kan komme til at påvirke alle byskolerne. På godt og ondt.
Princip beslutningen omkring SFO btaling til privatskolerne kan komme til at påvirke alle folkeskolerne.
Janne
Sakskøbing
05.02.2012
Jeg vil gerne understrege, at jeg er ked af det på de berørte medarbejderes vegne.
Jeg bliver dog nødt at præcisere, at det her ikke er et led i besparelserne. Det er almindelig tilpasning, som det foregår hvert eneste år, når vi kender det antal klasser, der er på hver skole.
Der er 3 grunde til, at der er så mange medarbejdere, der skal afskediges:
1) Der er markant færre klasser i det kommende år. Bl.a. er der ni 0. klasser færre end de 9. klasser, der går ud. Det er en stor forskel - og mange færre børn.
2) Der kommer 13 matematikvejledere tilbage fra uddannelse - det har både vi og skolerne vidst. De skal nu selvfølgelig tilbage til skolerne for at bruge deres nye viden og kompetencer - men deres afløsere bliver i overskud.
3) Vi har hele tiden vidst, at Idestrup Privatskole trak mange børn til deres skole - men det endelige antal børn på hver skoleårgang har først været kendt efter dette skoleårs planlægning. Derfor justeres der nu endeligt til i forhold til antal tilbageværende klasser i folkeskolerne.
Der er som sådan ikke noget af ovenstående, der kommer bag på os. Men, det gør det ikke mindre trist for de pågældende medarbejdere, der mister deres job.

I forhold til Østre Skole er vi ikke ved at underminere vores egen skolestruktur. Vores administration agerer fuldstændigt efter de procedurer og regler, der er besluttet. Når man kender det faktiske antal af skoleelever i de kommende børnehaveklasser, vurderes hvor mange klasser, der bliver på hver skole. Er der under 25 i klassen, er der plads til fritvalgselever udenfor skoledistriktet. Er der 25 eller mere i klassen, så tages der ikke fritvalgselever ind.
Det har gennem tiderne været sådan, at Østre Skole har haft nok elever til at danne to klasser på hver årgang. Således har der været plads til mange fritvalgselever. I år har det set ud til, at der ikke er flere elever til Østre Skoles kommende børnehaveklasse, end de kan være i en klasse med 28 elever. Der er således ikke plads til nogen fritvalgselever. Det har intet med ny skolestruktur at gøre - men er gældende procedure, som også andre forældre og børn i kommunen er ramt af hvert år. En enkelt elev mere på Østre Skole fra eget distrikt betyder dog, at der oprettes to klasser - og så er der pludselig plads til mange fritvalgselever igen. Den endelige opgørelse får vi på vores udvalgsmøde i februar.

Endelig er der opråbet vedrørende tilskud til forårsbørnene i privatskoler, som vi også skal behandle på vores kommende udvalgsmøde. Her vil jeg blot pointere, at det hele tiden har været sådan, at forårsbørnene i privatskolerne i Guldborgsund Kommune har fået deres tilskud med. Det er altså ikke sådan, at vi skal ud og finde ekstra penge, hvis vi fortsætter som hidtil. Vi er blot blevet opmærksomme på, at de elever i vores kommune, der går på en privatskole udenfor kommunen ikke får deres tilskud med. Og her mener jeg helt personligt ikke, vi kan gøre forskel. Enten følger der tilskud med - ellers gør der ikke. Det skal være ens for alle - uanset adressen på privatskolen.

Janne Hansen
Formand for Børne- og Undervisningsudvalget
Guldborgsund Kommune
Donnie
Nykøbing f
05.02.2012
Kærer Jane.
Det er med glæde jeg læser at udvalg og forvaltning holder stramt på ordlyden i Styrelsesvedtægten for skolerne i Guldborgsund. Så er der nemlig ikke noget at komme efter, såfremt antallet af tilmeldte elever er under 29 i skoledistriktet. Dermed kan forældrene til de ca 25 elever som står på venteliste godt "pakke" deres forhåbninger sammen, senere på måneden. Med mindre der sker et tilflytning til skoledistriktet inden for meget
Jeg er nemlig lidt uklar på om der åbnes for fortolkninger i Styrelsesvedtægten. Ekempel: vedr tilvalgselever, går en tosproget elev forud for en etsproget elev med søskende på sklolen, forudsat der er under 15 % tosprogselever i det pågælende klassetrin? Jeg ved det er et teknisk spørgsmål, det fastslår dog om vedtægten kan fortolkes.
Jeg er helt på omgangshøjde med at lærerstaben tilpasset det faktiske elevtal, sådan må det selvfølgelig være.
Jeg mener fortsat ikke at forvaltning og udvalg altid udviser rettidig omhu.
Nu nævner du selv Idestrup privatskole. Da man endeligt beslutter at nedlægge Krogløvskolen, holder forvaltningen fortsat. " krampagtigt" fast i en beregningsmodel der siger at ca 80 elever vil vælge et privat tilbud. ( det er vel og mærke "afgang" i hele kommunen) Alle vidste at de ca 170 elever på Krogløvskolen ville vælge Privatskolen.
Det viste sig at udgiften til opsigelser af personale i første fyringsrunde oversteg det som var budgetteret?? Det kan man vel lave en helt klar beregning af?
Jeg høre at man i denne fyrringsrunde opsiger tjenestemandsansat, det er vel heller ikke helt gratis? Måske 3 års løn??
Der er kun en pengekasse til at betale. Det som går til opsigelser og til privatskoler, både undervisning og SFO, skal tages fra undervisningen i folkeskolen.
Det er prisværdigt at du ikke mener man skal gøre forskel på om fælleskassen skal betale privat SFO tilbud uden for kommunen når man gør det inden for kommunen. At det således bliver et spørgsmål om enten/eller. Det er helt fint for mig og hvis du spørger, så vil jeg sige at det ska fælleskassen ikke. Dette er naturligvis et spørgsmål om diskurs og derfor er det vel også en principiel beslutning som skal diskuteres politisk.
Vi følger spændte med på sidelinjen, når næste udvaælgsmøde er afholdt.
JPM
Idestrup
05.02.2012
Der går ingen…gentager ingen kommunale penge til privatskoler i kommunen. Tværtimod er der en gedigen besparelse for kommunen for hver elev, der vælger en privatskole. Tænk bare på alle de penge, der kommer fra alle familier til privatskolerne, dem ville man aldrig få, hvis samme elever gik i folkeskolen. Jeg har tidligere i skoledebatten prøvet at forklare om kommunernes besparelse, se evt. http://folketidende.dk/content/demagogi

Kommuner har bla. af økonomiske hensyn valgt at sende børnene ud af børnehaverne fra 1. april, men skoleåret begynder først 1. august. Dette giver en overgangsordning på 4 måneder. De frie skoler har tilbudt at tage sig af børnene i denne periode, vel og mærke til en langt billigere pris, end kommunen kan gøre det for. IGEN en besparelse for kommunen. Omvendt kan man så spørge, om det er rimeligt at mange af kommunens børn skal forlade børnehaven, begynde i en SFO langt væk fra den SFO, man skal begynde i 1. august. Det gør det endnu mere absurd, når det samtidig vil være en dyrere ordning for kommunen. Så med hensyn til tidlig skolestart, SFO og de private skoler, vil der lige nøjagtig blive TAGET penge fra folkeskolens SFO, såfremt udvalgsmødet ender med, at kommunen ideologiske årsager vil lave forhindringer for de af borgerne, der vælger en alternativ skoleform.

Det er altså vigtigt for alle, der ønsker at deltage i denne debat, at forstå, at kommunen under alle omstændigheder har en udgift i alle 4 måneder for alle elever. De KAN dog vælge en billigere løsning, nemlig at de frie skoler tilbyder deres SFO.
Spøgsmålet, der skal tages stilling til på udvalgsmødet, er det rimelige i, at pengene følger barnet, også over kommunerænsen...men igen det vil være en stor besparelse for kommunen, så der netop kan bruges flere penge i folkeskolen.
Donnie
Nykøbing f
22.02.2012
Hej Jane.
Dejligt at se at udvalget besindede sig i mandags. Og hermed valgt at bruge de 288.000. kr (på de i forevejen hårdt spareramte) folkeskoler, frem for at bruge dem på tilskud til privatskolernes SFO-ordninger.
JPM
Idestrup
23.02.2012
Ja, man må jo indrømme, at B og U-udvalget fortsætter med at gøre det svært at leve i yderområderne. Privatskolerne, der i forvejen har oplevet større besparelser end folkeskolerne, har jo ikke noget økonomisk at gøre med forårsbørnene. Med dette udspil ønsker man, at børnene flyttes fra fx Idestrup børnehave til Væggerløse SFO i 4 måneder. Er det børnenes tarv? Hvor mange andre kommuner har gjort det samme?
Hvor ligger beregningerne for buskørsel, ekstra personale mv. Er man i udvalget overhovedet klar over, at skolerne IKKE må bruge en eneste krone på førskolebørnene, selv om det er det, der bliver brugt som argument. Undervisningsministeriet har klargjort, at skolerne bliver trukket krone for krone, hvis privatskolerne giver tilskud til SFO’erne. I virkeligheden rammer man IGEN de små landsbyer, det fremgår vist også, at ønsket om at oprette to børnehaveklasser på Østre i Nykøbing bliver opfyldt.
Tak i øvrigt til Nyt Guldborgsund, der som det eneste parti IKKE synes, det er rimeligt.
Donnie
Nykøbing f
23.02.2012
# JPM.
Om man kan tage ønsket om 2 børnehaveklasser på Østreskole som udtryk for at udvalget igen vil ramme landsbyerne ved jeg ikke? Mig bekendt vil langt de fleste af disse nye tilvalgselever komme fra skoledistrikerne i byen og ikke fra landområdet.
Primært nok fra Lindeskovsskolens skoledistrikt. Sålænge der på papiret kommer tilflyttere til distriktet så elevandelen tangere eller overstiger 29 elever d.05.03. så deles der som bekendt i 2 i det kommende skoleår. Det nævnes at der sker tilflytning med 1 elev, hvilket vil udløse 2 klasser. Så bliver der plads til alle tilvalgseleverne :-) Indirekte mener jeg dog at man underminere sit eget standpunkt omkring de nye skoledistrikter og egenlig ikke er solidarisk om sin egen beslutning.
Denne betragtning kommer jeg dog ikke langt med, da alt foregår som beskrevet i Styrelsesvedtægten. Og så er den juridiske lovgivning overholdt. Var man fræk, kunne man spørge om den etiske- og moralske lovgivning også er "overholdt"? Nu er jeg ikke fræk, så derfor spørger jeg ikke.
Med hensyn til SFO ordning for forårsbørn i privatskoler, så nævner du at børnene i Idestrup skal køres til Væggerløse??
Det tror jeg da ikke kommer til at ske for de børn som skal starte i en privatskole, det vil forældrene vel ikke??
Jeg mener at have læst, at forårsbørnene sidste år blev passet i et fodboldklubhus eller ligende, ved siden af skolen. Og det kørte på en frivillig ordning ? Det er da helt super at have denne mulighed, det fortæller da om lokal opbakning, som andre kan misunde.
JPM
Idestrup
23.02.2012
Jamen er da det ikke et udmærket tilbud på Lindeskov…hvad er dog jeres problem….jeg blander mig ikke i det, jeg kan dog undre mig over, hvorfor I ønsker så store problemer for os. Vi betaler det samme i skat, og det du synes, er rimeligt, er at jeres børn bliver passet i en professionel institution, hvorimod vi bare kan passe os selv… Og HVIS vi da så ønsker pasning, kan vi få et tilbud, der giver flest gener for os.

Selvfølgelig er det da en besparelse og dermed et gode for jer andre, hvis vi selv passer vores børn. Det ville det da også ære, hvis I ville undervise jeres børn derhjemme.

Og med hensyn til den privatskole, vi har etableret, så var det en nødvendighed. Vi havde hellere set en folkeskole, men er nu nødt til at betale alle sammen fra vores private husholdningsbudget til en skole, der får 70% i tilskud af hvad jeres børn får.

Måske ville det være en fordel for det øvrige samfund, om der blev oprettet to klassere på Lindeskov…og dermed en besparelse for os andre. Jeg ved det ikke, men under jer alt godt for JERES børn, og kunne ALDRIG drømme om, at ønske ringere vilkår for jer.

Jeg bifalder bestemt ikke dit menneskesyn, der ønsker ringere vilkår for medborgerne, men accepterer at der endelig er en forståelse for, at forårsbørnene ikke har noget at gøre med privatskolerne.

Hermed slutter min deltagelse i denne debat.
Donnie
Nykøbing f
23.02.2012
Ja mopset kan man altid blive.

Hvis det stod til mig blev der også 2 spor på Lindeskovskolen, frem for at lave en " kunstig" klasse på Østreskole, så et eller andet sted tror jeg du misforstår min argumentation?

Nu ved jeg ikke helt hvorfor det var en nødvendighed for jer at etablere en privatskoler i Idestrup??

Jeg er helt bekendt med at folkeskolen i Idestrup blev lukket og så skulle børnene til Væggerløse, som du selv skriver.

Hvorfor var det ikke en mulighed? På grund af afstanden 3-4 km?
Eller fordi i som forældre ikke ville være trygge og tilfredse med det tilbudt de skulle over til??
Disse spørgsmål får jeg desværre nok ikke svar på, da du har lukket din del af debatten kan jeg forstå :-(

Årsagen til at i fandt det vigtigt at lave en privatskole, kunne være den samme årsag som gør at mange ønsker Østreskole frem for nogle af de øvrige skoler.
Det får vi så heller ikke belyst, nu da du har meldt dig ud af debatten.

Jeg kan til slut oplyse at kommunerne altid har sondret meget skarpt imellem, kan og skal lovgivning. Og det gør udvalget så også her. det er ingen nyhed og iøvrigt heller ikke en praksis jeg vil tages til indtægt for!