Annonce
112

Rydder op efter hjemmerøveri

politiet efterforskede hele tirsdag formiddag ved huset i Systofte. Foto: Anders Knudsen

Rystet, men fattet offer fortæller om hjemmerøveri

Dagen efter, at Ole Mørch Christensen fra Systofte blev udsat for et groft hjemmerøveri, er han nu ved at danne sig et overblik over, hvad de tre mænd, som natten til tirsdag trængte ind hans hjem, har nået at ødelægge og rode til i hjemmet.

- Skuffer og indhold er spredt i hele stuen, brændeovnen er hevet ud af væggen, og et fint gammelt bornholmerur, jeg har arvet, er ødelagt, fortalte den 74-årige i formiddag efter, at han har sundet sig over hjemmerøveriet og prøvet at få orden på hjemmet igen.

Omkring klokken 02.30 natten til tirsdag ringede det på døren hos Ole Mørch Christensen i hans hjem på Stubbekøbingvej lidt udenfor Systofte.

- Jeg kunne se, at der stod en enkelt mand på trappetrinnet og troede, det måske var en, som var kørt i stykker, men da jeg åbnede, dukkede to mænd til op, og de skubbede mig ind i stuen, hvor de på gebrokkent dansk forlangte penge og guld, fortæller han.

Ole Mørch Christensen er dårligt gående og har en kørestol, som røverne anbragte ham i, og den ene røver holdt vagt over ham og truede ham med et lille koben, mens de to andre gennemrodede hjemmet.

- De tog cirka 1.000 kroner fra min pung på sofabordet og fandt en pengekasse, jeg havde nogle hundrede kroner i. Og de optrådte aggressivt, fordi de ikke kunne finde flere penge, men jeg prøvede at sige, at jeg var pensionist og ikke havde så mange penge liggende, forklarer han.

Ole Mørch Christensen forklarer videre, at der i hans skorsten er en form for skab, som røverne ville have åbnet, men Ole Mørch Christensen foregav, at han ikke vidste hvor nøglen var.
- I øvrigt er der heller ikke noget i skabet, men det var nok derfor, de rev brændeovnen løs for at komme ind til skabet, siger han.

Da de tre mænd endelig var færdige med at lede efter værdier, beordrede de Ole Mørch Christensen til at sætte sig i kørestolen på badeværelset, og de fandt en nøgle i en køkkenskuffe, som de låste døren med, inden de forsvandt fra huset.

- Jeg ved ikke, hvordan de er kommet til huset, eller hvordan de er kommet derfra, siger den ældre mand, som ved hjælp af en saks fik brudt badeværelsesdøren op, så han kunne komme til telefonen og slå alarm.

Resten af morgenen og formiddagen tirsdag gik for Ole Mørch Christensens vedkommende med afhøring hos politiet, og først ved frokosttid blev han kørt hjem til en veninde, så han endelig kunne få lidt mad og komme til hægterne, inden hans først på eftermiddagen var tilbage i huset på Stubbekøbingvej, som politiet i mellemtiden havde gennemsøgt for eventuelle spor efter de tre mænd.

- Selv da hjemmehjælpen kom tidligt tirsdag morgen for at give mig min daglige insulinsprøjte, måtte hun ikke komme ind i huset, men vi fik klaret det ude i indkørslen, fortæller han.

Ole Mørch Christensen fortæller, at han naturligvis var meget rystet, mens røveriet stod på, men han virker afklaret og mest ærgerlig over, at han nu står over for et større oprydningsarbejde og besværet med at få fat i forsikringsselskab og skorstensfejer, så brændeovnen igen kan komme på plads.

Signalementet på de tre hjemmerøvere er, at de var iført caps, to af dem bar mørke trøjer, og den tredje en grå trøje med “New York” påtrykt med hvid skrift.

Hos politiet har man fået nogle få henvendelser, som dog ikke har ført til gennembrud i sagen, oplyser politikommissær Sten von Würden onsdag formiddag.

Han tilføjer, at politiet stadig meget gerne hører fra eventuelle vidner, som kan have set noget mistænkeligt både i lokalområdet på Stubbekøbingvej, men også i et større geografisk område, eventuelt Nykøbing. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

  • politiet efterforskede hele tirsdag formiddag ved huset i Systofte. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud