Annonce
112

Fem personer er fængslet i sag om 16 hjemmerøverier

Natten til mandag blev den første af fem mistænkte røvere pågrebet. Han blev afbrudt af politiet, mens han var i færd med at begå et hjemmerøveri på Brostykkevej i Hvidovre. Foto: /ritzau/Rasmussen Per/arkiv

Otte af røverierne skal være sket på Lolland-Falster.

Fem personer er blevet anholdt i en sag om op til 16 hjemmerøverier begået i hele landet. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De anholdte er fire mænd på 17, 19, 22 og 47 år og en kvinde på 50 år. De formodes at have samarbejdet og stå bag striben af hjemmerøverier, som er begået over en periode på halvandet år.

De fem anholdte blev mandag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster. Her blev de alle varetægtsfængslet.

De er varetægtsfængslet i foreløbig fire uger, oplyser vagtchef Ove Christoffersen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, og det er sparsomt med oplysninger om sagen.

Der er tale om en mor og hendes tre sønner, samt en mand. Der blev rekvireret serbokroatisk tolk til retsmødet.

Selv om de mistænkes for op til 16 hjemmerøverier, er der på nuværende tidspunkt tilsyneladende kun rejst sigtelse for to.

Den 22-årige og den 19-årige er sigtet for et hjemmerøveri i Hvidovre, hvor den ældste blev taget på fersk gerning mandag morgen. Han erkendte, mens den 19-årige nægtede sig skyldig.

Alle fem er sigtet for et hjemmerøveri på Møn 4. november. I denne sag nægter alle sig skyldige.

De røverier, som de fem fængslede kædes sammen med, er foregået på Sjælland, Lolland-Falster og i Sydøstjylland.

Politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at gerningsmændene ved hjemmerøverierne har haft en truende og voldelig adfærd.

- Der er tale om meget grov kriminalitet, når mennesker bliver udsat for røveri i egen bolig. Det er stærkt grænseoverskridende, og det er ofte gået ud over ældre eller svagelige borgere, siger Kim Kliver.

Otte af de 16 røverier er foregået på Lolland-Falster. Fem er begået på Københavns Vestegn, mens Sydøstjylland har været udsat for to af røverierne. Ét enkelt er begået på Midtsjælland.

Det er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der skal stå for efterforskningen.

De fem formodede hjemmerøvere er alle blevet anholdt inden for ét døgn.

Den 22-årige var den første af de fem, der blev pågrebet. Klokken 04.11 mandag morgen blev han afbrudt af politiet, mens han var i færd med at begå et hjemmerøveri på Brostykkevej i Hvidovre.

En formodet medgerningsmand sprang ud ad vinduet og flygtede fra gerningsstedet. Han blev dog anholdt af politiet mandag formiddag.

Efterfølgende er yderligere de tre personer blevet anholdt og knyttet til serien af grove hjemmerøverier.

  • Retten i Nykøbing Falster
    Natten til mandag blev den første af fem mistænkte røvere pågrebet. Han blev afbrudt af politiet, mens han var i færd med at begå et hjemmerøveri på Brostykkevej i Hvidovre. Foto: /ritzau/Rasmussen Per/arkiv
Annonce
Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

112

14-årig dreng meldt savnet

Annonce
Annonce
Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan