avis

sammenfoldet avis

Børn bør angive deres forældre

Formanden for Børnerådet opfordrer nu omsorgssvigtede børn til at dokumentere livet i familien for at få hjælp.

Billeder af en døddrukken far, der ligger på gulvet, eller en optagelse af mor, der giver lillebror tæsk. Alt sammen dokumenteret med en mobiltelefon af familiens børn og derefter vist til sagsbehandleren eller skolelæreren.

Formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, opfordrer nu omsorgssvigtede børn til at dokumentere livet i familien for at få hjælp. Det skriver Kristeligt Dagblad.
- Hvis man som barn ikke bliver troet på, når man fortæller, hvordan det er derhjemme, er der ikke noget nemmere end at bruge mobiltelefonen.
- Misbrug er meget visuelt, men der er ikke særlig mange sagsbehandlere, der kommer ud og ser det, siger Lisbeth Zornig Andersen.
Overlæge May Olofsson, leder af Familieambulatoriet i Region Hovedstaden, har i årtier arbejdet med børn i misbrugsfamilier. Hun er positiv over for børnerådsformandens idé.
- Der bliver ofte sat så store spørgsmålstegn ved børns troværdighed, at mange problemstillinger falder på, at et misbrug ikke er tilstrækkeligt bevist.
- Der er ulemper ved alle metoder, men hvis børn ikke bliver hørt af de ansvarlige voksne, er det her et godt redskab, så de kan få hjælp, siger May Olofsson.
Anders Albrechtslund, lektor på Forum for Overvågningsstudier ved Aarhus Universitet, kalder derimod Børnerådets opfordring for problematisk. Han mener, det er myndighedernes ansvar at dokumentere overgreb.
- Det er et meget stort ansvar at lægge i hænderne på børn at skulle være aktører i dokumentationsprocessen, siger han.
Også Thomas Ploug, medlem af Det Etiske Råd og ekspert i it-etik, er kritisk.
- Det er meget kontroversielt. Det er ikke børnenes ansvar, at retfærdigheden sker fyldest. I stedet bør man insistere på, at kommunerne bliver bedre til deres arbejde, mener han.
 /ritzau/
debat
Læsernes kommentarer
t
t
20.01.2012
Det er selvfølgelig fint at man via telefon har nogen gode beviser ,men nu skal man på ikke at få et angiversamfund som i det gamle DDR , man skal lade børn være børn der er så mange ting de skal tage stilling til men jeg mener også at man skal passe på ikke at gøre dem unødigt bekymret idag informeres man om hvor man kan få hjælp feks, via børnetelefonen hvilket er godt men ligefrem opfordre til at de skal begynde at overvåge deres forældre er etisk en dårlig vej at træde ind på .. forøvrigt kan man sige at en posotiv ting er at der nu bliver opdaget flere og flere tilfælde dvs. man er blevet bedre til at fange vandrøgt..
Bjarke Rosenkilde
20.01.2012
Angiveri er noget kedeligt noget. Hvorimod dette frit at fortælle sandheden burde anses naturligt. Også selvom den kommer fra et barn i en presset situation.