avis

sammenfoldet avis

Beskyldning om fejlplacering af nyt superfængsel

Det nye superfængsel i Nørre Alslev vil skabe nye arbejdspladser, men det vil sandsynlig ikke reducerer kriminaliteten, siger både indsatte og eksperter.

Et fængsel skal ikke ligge for langt fra de indsattes familier.

-Alle undersøgelser viser, at kontakten til de pårørende er det vigtigste, hvis de indsatte skal holdes væk fra kriminalitet, når de kommer ud af fængslet. Det siger formanden for KRIM, fangernes forening, Claus Bonnez til P4-sjælland.

Professor og kriminolog Vagn Greve mener ifølge P4 Sjælland at placering af et superfængsel placeret på landet en alvorlig fejltagelse.

- Det er et klart brud på nærhedsprincippet, nemlig princippet om, at fanger skal afsone så tæt på familien som muligt, understreger han.

Kritikken preller dog af på det lokale folketingsmedlem og byrådsmedlem i Guldborsund kommune  for Dansk Folkeparti, Rene Christensen. - Vi prioriterer statslige arbejdspladser til udkantsområdet højest. De indsatte skulle have tænkt på kontakten til familien før de begik kriminalitet, siger han til P4-sjælland.

debat
Læsernes kommentarer
preben hvid
heisdorf
09.02.2012
indsatte er vel i dette tilfælde de bedre eksperter
Vibeke Hellmann
Nr. Alslev
09.02.2012
Lad os nu få det fængsel bygget. At eksperten Vagn Greve og andre mener, at det får de indsatte til at fortsætte deres kriminelle løbebane efter opholdet, tror jeg ikke på. Fakisk er jeg, som Rene Christiensen DF enig i, at det er vigtig at prioriter arbejdspladser i yderområderne.

Det viser sig ofte, at eksperter også har en "dagsorden" - og der kan være andre eksperter, som kan berette om at stik modsat synspunkt, så måske vil det være fremmende for rehabiliteringen at være i det nye fængsel. Der er mulighed for at udvikle nye kulturer og metoder, så lad os få fart på og får fængslet bygget nu som vedtaget. Dygtige fagfolk vil få mulighed for job tæt på deres hjem i stedet for at sidde i kø på motorvejen til og fra job i fængslerne i Hovedstadsområdet og andre her kan endelig komme i arbejde. Ja det er da en winwin-situtation, som jeg ser det.
Donnie
Nykøbing f
09.02.2012
Fejlplacering af nyt superfængsel??? Måske tættere på Fejlplacering af logisk tænkning.
Jeg vil her give René C fuldstændig ret! Her handler det måske mere om at kalibrere optikken i forhold til tema/debatpunkt.
For mig at se er der egentlig kun 'en faktor som er udslagsgivende i, at en kriminel dømt og indsat, er afsondret fra sin familie.
Og den faktor handler IKKE om fængselets placering, nærmere om valget/ handlingen som førte til afsoning.
Måske Vagn Greve kan forklare hvordan den familie, som åbenbart ikke havde den helt store indflydelse før og under en "given" kriminel handling, pludselig har den afgørende betydning når en, dømt kriminel skal afsone???
En lidt søgt argumentation hvis i spørger mig. Og selvfølgelig skal fangernes talsmand da tale deres sag, det siger sig selv.
Hvis vi andre, os ikke dømte og indsatte, os ikke eksperter, skal forholde os til den "logik" der lægges op til her, ja så skal vi nok igen spørge ekspert Vagn Greve, hvorfor er det vi som samfund overhoved kommer folk i fængsel? Hvilket formål skal det tjene og hvis behov er det som opfyldes her? Det er en anden diskusion. I øvrigt ikke en som har en døjt at gøre med et fængsels placering.