Foto: Arkivfoto

Bygningsarbejdere til Norge er en succes

Flere danske tømrere og murere har fået et job i Norge, siden 3F ved årsskiftet startede med at formidle kontakt mellem sine medlemmer og arbejdsgivere i Norge. Det er foreløbig en succes, men der er også job til flere.

31. August 2012, 06:45

Tag til Norge og få et job. Sådan lød opfordringen ved årets start fra 3Fi Nordsjælland til deres lokale medlemmer på Sjælland og Lolland-Falster.
Fagforeningen har nemlig siden årsskiftet haft et samarbejde med firmaer i Norge om formidling af jobs til arbejdsløse danske tømrer- og murersvende.
Og mange danske svende har taget imod opfordringen. Over 25 tømrere og murere er kommet i beskæftigelse i Norge.

Henrik Brogaard fra 3F i Nordsjælland kalder det en succes.
- Jeg synes, at det er en succes, når vi kan gå ind og sige, at vi har skaffet 25 bygningsarbejdere brød på bordet hver dag og gode oplevelser i et nyt land, så synes jeg da, at det er en succes. Men vi ville da naturligvis gerne have haft nogle flere af sted.

Henrik Brogaard mener, at man kunne skaffe jobs til flere danske tømrer- og murersvende i det nordnorske, hvis flere var parate til at tage springet. Men mange kan ikke bare flytte, og der er kulturelle forskelle, som holder mange tilbage.

På landsplan anslår han, at 3F har modtaget over 1000 henvendelser fra medlemmer, som kunne være interesseret i et job i Norge, men mange kommer fra faggrupper, der ikke er mangel på i Norge.

Der er rigtigt mange lollændere og sydsjællændere, der har søgt, men med en anden erhvervsbaggrund, og det har man så ikke lige haft behov for på det tidspunkt, hvor ansøgningen er landet deroppe. Men de ligger stadig i jobbanken, så jeg kunne godt forestille mig, at det kaster noget af sig på længere sigt, siger han.

Samtidig understreger Henrik Brogaard, at der er mange, som har fået job i Norge uden om 3F. 

 

 

Ordet er dit
Læsernes kommentarer
Falster
31.08.2012
I Norge kan man godt bruge den velkvalificerede danske arbejdskraft.

Bare ikke i DK - her vil man hellere have østarbejdere..........

Mere Business

Kæmpe-investering i Nakskov tæt på at ryge i vasken

Solcellevirksomhed tæt på at opgive i Nakskov.

Forringede dagpenge rammer også firmaer

3F-formand i Guldborgsund fortsat stærkt utilfreds med dagpengereform...

Lettelse og hård dagpengekritik fra lokale 3F-formænd

Lokale 3F-formænd med blandede reaktioner over for ny ydelse til...

Danske Bank får historiske image-prygl af befolkningen

Danske Bank er voldsomt upopulær blandt danskerne. Pengeinstituttet...

Holeby solcellefirma satser på eksport

Med indførelsen af mindre gunstige økonomiske fordele ved...

Rådgiverfirma vil vokse til det dobbelte

Niras i Nykøbing går efter at fordoble antallet af medarbejdere de...