Dansk landbrug går en skæbnedag i møde

Hvor mange euro skal de danske landmænd have i landbrugsstøtte i fremtiden? Den beslutning skal regeringerne i de forskellige europæiske lande afgøre senest den 1. august.

De forskellige medlemslande kan flytte op til 15 procent af den direkte hektarstøtte over til de såkaldte landdistriktsmidler. Det er endnu uvist, hvor stor en andel den danske regering vil flytte. Men det er en politisk beslutning, der kan få store konsekvenser for de danske landmænd, pointerer formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild overfor netmediet Foodculture.dk.

- Danske landmænd arbejder i forvejen under strengere regler end mange af vores europæiske naboer. Hvis landmændene så også får mindre i hektarstøtte end vores konkurrenter, så bliver der skubbet yderligere til skævridningen og de dårligere konkurrencevilkår for de danske landmænd. Det kan få store økonomiske konsekvenser for dansk landbrug.

I december sidste år vedtog landbrugsministrene i EU en reform af landbrugspolitikken i unionen gældende for år 2014-2020. Her blev det blandt andet besluttet, at landbrugsstøtten skulle være mere fleksibel og det blev muligt for medlemslandene at overføre midler fra den direkte støtte til landdistriktsmidlerne og omvendt.

Det er en politisk beslutning, der bekymrer nyudnævnt EU-parlamentsmedlem Jeppe Kofod (S), der sidder i udvalget for industri, forskning og energi.
- Den nye landbrugsreform lægger op til, at der er mere national bestemmelse i forhold til omlægning af støttekroner til landbruget. Det kan føre til unfair konkurrence, og det vil jeg bekæmpe. Jeg støtter, at landbrugsstøtten bliver lagt om, så den i stedet bliver brugt til at højne miljø, dyrevelfærd og økologi. Men det må ikke ske på bekostning af den frie konkurrence i de europæiske landbrug, siger Jeppe Kofod til Foodculture.dk.

Jens Rohde (V), der er nyudnævnt koordinator i landbrugsudvalget i EU-parlamentet, deler Jeppe Kofods bekymring om den fleksible støtteordning i den nye landbrugsreform.
- Problemet er, at vi jo risikerer at udhule vores konkurrenceevne i dansk landbrug, hvis regeringen beslutter sig for at fjerne en stor procentdel af den direkte landbrugsstøtte til de danske landmænd. Der er stor sandsynlighed for, at mange af de europæiske lande vil gøre det modsatte. Og så bliver det jo svært at skabe øget vækst i de danske landbrug, pointerer Jens Rohde overfor Foodculture.dk.

EU-parlamentarikeren påpeger, at han i den kommende tid vil holde et skarpt øje med, hvordan de forskellige europæiske lande vil flytte midlerne rundt i forhold til den direkte landbrugsstøtte og landdistriktsmidlerne.

Som det er nu, udgør landbrugsstøtten 40 procent af det samlede budget i EU. Blandt flere danske politikere er der en helt klar holdning om, landbrugsstøtten skal afvikles, hvilket også var et politisk emne under parlamentsvalget i foråret.

Selvom landbrugsstøtten fortsat er en stor økonomisk post i EU-budgettet, er den gennem de seneste 30 år blevet halveret. Ifølge Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Institut for Fødevare - og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, viser historien at de danske landmænd har været gode til at tilpasse sig udviklingen.
Og han mener ikke, at det vil få alvorlige konsekvenser for dansk landbrug, hvis landbrugsstøtten bliver helt afviklet i fremtiden. Så længe det sker på en hensigtsmæssig måde.

- Hvis afviklingen sker så hurtigt, at markederne ikke kan nå at tilpasse sig, så er det selvfølgelig et problem. Der er også en risiko for, at andre lande i EU vil begynde at indføre nationale støtteordninger i takt med at den fælles landbrugsstøtte reduceres. Det kan også medføre en konkurrencemæssig ulempe for dansk landbrug, udtaler Henning Otte Hansen til Foodculture.dk.

Og det er en bekymring, som formanden for Landbrug & Fødevarer deler.
- Vi har det jo fint med, at landbruget bliver mindre afhængigt af støtte. Men det skal ske på lige vilkår både på europæisk og globalt plan. Men det vi oplever lige nu er, at EU-landene i højere grad selv bestemmer, hvordan de fordeler landbrugsstøtten. Det er dybt beklageligt og problematisk, mener Martin Merrild.

Foodculture.dk har forsøgt at få en kommentar fra Fødevareminister Dan Jørgensen. Men det har ikke været muligt, da ministeren i øjeblikket holder sommerferie.