avis

sammenfoldet avis

Flere har ikke råd til at betale for fagforening

Flere og flere har ikke råd til at betale for fagforening. Den tendens peger formand for 3F Midtlolland Jørgen Erik Kozak Nielsen på, efter at 3F og resten af LO igen må konstaterer dalende medlemstal.

- Folk mangler penge på grund af krise. Priserne stiger, men det gør deres løn ikke, og har måske ikke gjort det i flere år. Det er et problem, for når de ikke betaler, bliver vi jo nød til at smide dem ud af fagforeningen, siger han.

Han påpeger, at problemet stadig er det små, men han frygter, at det vil tage til i de kommende år.
LO har det sidste år mistet omkring 45.000 medlemmer, skriver politiken.dk.

Formand for LO, Harald Børsting erkender, at man ikke har været god nok til at informere om fordele ved et medlemsskab. Også finanskrise, en stor årgang, der nu går på pension og mangel på arbejdspladser er årsager. Det sidste forventer Jørgen Erik Kozak Nielsen dog vil ændre sig lokalt med byggeriet af Femern forbindelsen.

Tilbagegangen af medlemmer i de tre afdelinger på Lolland-Falster er dog knap så dramatisk. Jørgen Erik Kozak Nielsen vurderer at hver afdeling i runde tal har mistet cirka 100 medlemmer.

debat
Læsernes kommentarer
Kenny
Lolland
09.02.2012
Det forstår man jo godt, man får jo heller ikke noget for sine penge.
Anne Demant
sakskøbing
10.02.2012
Altså Kenny, jeg tror da du får en kalender ved årsskiftet, et månedligt medlemsblad og en øl d. 1. maj hvis du møder op og er solidarisk :-)