Foto: Anders Knudsen (arkiv)

Gadelyset kommer retur efter massivt pres

11. maj 2012, 14:31

Borgerne var imod, borgmesteren var imod - og nu tager også formanden for teknik- og miljøudvalget Arne Graae Jensen (V) en kovending og anbefaler, at gadelyset bliver tændt igen på gader og veje i Guldborgsund Kommune.

Torsdag insisterede udvalgsformanden ellers på at undgå slingrekurs i sagen. Derfor mente han, at forsøget med slukkede lamper skulle fortsætte som planlagt i maj, juni og juli for at spare 70.000 kroner, sådan som hans udvalg var blevet enige om tilbage i januar. Men altså ikke længere.
- På det tidspunkt havde jeg kun fået to konkrete klager over det slukkede gadelys, men siden har jeg fået en række flere, ligesom flere af mine byråds-kolleger. Så noget tyder på, at vi har nået borgernes smertegrænse, og det har aldrig været meningen, at den skulle prøves af, siger Arne Graae Jensen.

Han genoptager derfor sagen på udvalgsmødet på tirsdag med en anbefaling af, at gadelyset tændes igen. Og det glæder borgmesteren, som selv troede, at det var en fejl ved lysanlægget, da han blev kontaktet af en borger:
- Det har været en halvskidt beslutning, som jeg aldrig selv ville have stemt for, siger John Brædder.

Ordet er dit
Læsernes kommentarer
Sakskøbing
11.05.2012
Det er betryggende at politikere kan lytte og reagere på fejl, men stadig en smule forundrende at beslutningen i det hele taget blev taget. Der er åbenlyst langt fra formandens tankegang til borgernes behov på dette område.
Væggerløse
11.05.2012
Imponerende at Arne Graa kan ændre mening i løbet af natten..levebrødspolitiker som handler efter lidt kritiske røster i stedet for at stå ved sin oprindelige holdning...At den oprindelige holdning så var helt ude i skoven er så en anden sag
Nykøbing F
12.05.2012
Ja det er da helt fint, at denne beslutning nu ændres, men det er da rigtigt, at det aldrig skulle være kommet så vidt, at en så vidtgående beslutning havde fundet sted uden at tale med borgerne om det. Tænk dog på den utryghed det skaber, når der slet ikke er lys, og man blot kan høre stemmer - et eller ander sted....
Nykøbing F
12.05.2012
Man kan sagtens spare uden at slukke alt gadebelysning - beslutningstagerne er da alt for fantasiløse.
Nykøbing F
12.05.2012
Man kan sagtens spare uden at slukke alt gadebelysning - beslutningstagerne er da alt for fantasiløse.
Kongsberg (Norge)
12.05.2012
Mørkemændene i kommunen har set lyset! Det var dog glædeligt at lyset kommer tilbage. Tænk sig at spare sølle 70.000kr (mindre en min årlige skat) og så mørkelægge kommunen efter solnedgang, så går man i meget små sko. Nørre Alslev (hvor jeg boede inden jeg rejste) er jo total mørk efter solnedgang, gad vide hvordan det ellers ville blive til vinter, hvis total mørkelægning fortsatte udover de omtalte 3 måneder, hvad sagtens kunne ske med de beslutningstagere. Det er derfor som sagt meget glædeligt, at total mørkelægning bliver droppet (PS. har selv besøgt Nr.Alslev i mørkelægningsperioden).

Mere Lokal nyt

Byggeri af nyt plejecenter udskudt igen igen

Ny prognose afliver behov for nye plejeboliger før 2018.

Sakskøbing-børn skal måske gå i børnehave i Guldborg

Ikke plads til alle børn i Sakskøbings institutioner.

Falster-pige blev årets ph.d-student

Perspektivrig forskning på Københavns Universitet.

Skoler skal have ny it for 26 millioner

Guldborgsund Kommune har ikke opfyldt mål om ny it på skolerne.

Nu skal der rives ned og forskønnes

En ny mulighed for at hente tilsammen 20 millioner sætter gang i...

Flere unge uddanner sig

De unge i Guldborgsund nærmer sig det nationale mål om, at 95 procent...