avis

sammenfoldet avis

Hjertepatienter venter for længe

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at hjertepatienter i vores region venter alt for længe på behandling.

Omkring hver tredje hjertepatient med hjertekramper i Region Sjælland og Region Syddanmark venter væsentligt længere på udredning og behandling af hjertekrampe med ballonudvidelser end de højst 25 dage, end de blev lovet med hjertepakkerne i 2010. Det viser Hjerteforeningens analyse af en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen fra fjerde kvartal af 2011.

- Indførelse af hjertepakkerne er på papiret et stort fremskridt for de hjertepatienter, der er omfattet af pakkerne. Derfor er det ekstra frustrerende, at de fastsatte ventetider ikke overholdes, siger Inge Vestbo, administrerende direktør i Hjerteforeningen til Ritzau.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, erkender, at der er områder, hvor regionerne ikke lever op til målene i hjertepakkerne. Men han understreger, at der er tale om et kapacitetsspørgsmål.

- Jeg ville gerne have gjort det bedre, men vi har ikke penge til at øge aktiviteterne på hjerteområdet med den nuværende økonomi, siger Bent Hansen til Ritzau.

debat
Læsernes kommentarer
oscar
Stubbekøbing
10.02.2012
Der blev lovet og lovet under den tidligere regering, men vi ser det ene løftebrud efter det andet.