Ildebefindende skyld i uheld
Det resulterede i et mindre uheld, da en 60-årig mand fra Næstved fik et ildebefindende, da han torsdag formiddag skulle dreje til venstre ind på banegårdspladsen fra Brovejen i Nykøbing.
Da den 60-årige fik det dårligt, fik han nemlig trykket på speederen, og da bilen ifølge politiet havde automatgear, betød det, at bilen i stedet for at dreje kørte lige ud. Dermed ramte den to bilister, der kom fra Brovejen i nordgående retning, og skulle dreje til venstre ad Nørregade.
Ingen kom alvorligt til skade ved uheldet, men den 60-årige mand, der fik et ildebefindende, blev kørt til sygehuset til tjek.






