avis

sammenfoldet avis

Ingen penge til Femern-genvej

Borgmestrene fra Svendborg, Langeland og Lolland mødte i går en venlig, men pengeløs transportminister.

Der er ikke råd til at udbygge en hurtig genvej fra Sydfyn til den kommende Femern Bælt-forbindelse - hverken på kort eller mellemlang sigt. Det var den besked borgmestrene fra Svendborg, Langeland og Lolland fik, da de i går var til møde med transportminister Henrik Dam Kristensen.

- Det var et ærligt møde - og hellere det end at få stillet noget i udsigt, som alligevel ikke kan gennemføres. Men vi blev opfordret til at arbejde videre med projektet, fortæller borgmester Stig Vestergaard, Lolland Kommune, efter mødet.

Sidste år blev der offentliggjort et forprojekt om mulighederne for tidsbesparende tiltag på Fyns-siden - om kort tid kommer der en tilsvarende rapport om mulighederne på Lolland.
- Men der er ingen grund til at lave en VVM-redegørelse for projektet her og nu, når man ved der ikke er penge til at gennemføre det, siger Stig Vestergaard.

Til gengæld ser det ud til at forprojekterne kan bruges til at finde de lette tidsgevinster: På mødet med ministeren gav en repræsentant fra Vejdirektoratet udtryk for, at der er mulighed for at gennemføre enkelte dele i projektet - som eksempelvis en rundkørsel eller cykelsti, der ikke er så dyr at lave.
- Det er aftalt at man på embedsplan skal se på sådanne lette forbedringer - de “lavthængende frugter”, siger Stig Vestergaard.

Han vurderer at meldingen fra ministeren nu kan medføre en omprioritering af de projekter, der arbejdes med i kommunens forvaltning.

debat
Læsernes kommentarer
t
t
19.01.2012
Der er aldrig penge til et projekt man ikke mener er vigtigt nok ,, derfor er det godt at man bliver ved med at presse på og om ikke andet BID EFTER BID får lavet infastrukturen på lolland og langeland siden så den vil passe ind til når det forhåbentlig en gang i fremtiden beslutter at sætte penge af til en GRATIS bro eller tunnel imellem de 2 øer..