Isbryder måtte hjælpe skib igennem Guldborgsund
Isbryderen “Stevns” fra Svendborg måtte søndag komme olieskibet “Vitta Teresa” til hjælp, da det skulle igennem den 15 centimeter tykke isskorpe i Guldborgsund til Nykøbing Havn.
Det er første gang denne vinter, at det har været nødvendigt at tilkalde Statens Istjeneste, som har ansvaret for fri pasage i sundet, der er internationalt gennemsejlingsfarvand.
Nakskov Havn har endnu ingen alvorlige problemer. Der er cirka fem centimeter is, men havnens egen bugserbåd bryder isen op, og der er så meget trafik i havnen, at det er med til at begrænse is-problemerne.
Læs mere i dagens udgave af Folketidende






