avis

sammenfoldet avis

Joachim Boldsen skal opereres til sommer

Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det. Men Joachim Boldsen render rundt med et skrøbeligt knæ, som skal opereres.

Det fortalte AG Københavns forsvarsprofil efter søndagens Champions League-sejr hjemme over Partizan Beograd, hvor han i øvrigt scorede et af sine efterhånden sjældne mål.

- Det er galt med menisken. Knæet hæver. Nogle gange tager et kun én dag. Andre gange fem, siger Joachim Boldsen til eb.dk.

- Det er uholdbart, og derfor er der ikke andet at gøre end at blive opereret, siger Joachim Boldsen.

Den tidligere landsholdsspiller, som var med til at vinde EM-guld i 2008 i Norge, håber dog at kunne vente med operationen, til sæsonen er overstået.

AG København, som allerede er klar til ottendedelsfinalen, skal næste søndag møde franske Montpellier på udebane i Champions League.

/ritzau/