Kofoedsminde har ufaglærte vagter ansat
Siden nytår har behandlingscentret for kriminelle udviklingshæmmede, Kofoedsminde, haft vagter ansat uden det lovpligtige grundkursus for vagtfunktionærer. Det forarger Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen, der organiserer over 300 medlemmer på landsplan.
- Hvis man har uuddannede vagte, som ikke bærer id-kort godkendt af rigspolitiet, er det i strid med vagtloven, og det er ikke i orden, siger han.
Det skyldes ifølge ham, at man ikke har garanti for, at de ansatte vagter er professionelle med rene straffeattester og de rette kompetencer såsom rets- og førstehjælp.
- Det kan ende helt katastrofalt, for vagterne kan være tidligere straffede personer, forklarer han og tilføjer, at der vil være risiko for selvtægt, fordi uudannede vagter ikke kender vagtloven.
Den skal blandt andet sikre, at vagter eller vægtere kender til straffe- og retsplejeloven og ikke begår lovbrud, når de for eksempel skal beskytte de ansatte på en institution som Kofoedsminde. Ifølge Kasper Skov-Mikkelsen er Kofoedsminde ikke ene om at have uudannede vagter.
På Kofoedsminde svarer forstander Hans Christian Hansen, at de er ved at udfase de uuddannede vagter, som i øvrigt har rene straffeattester og kun blev ansat midlertidigt, fordi der var ledige pladser. I stedet er nu ansat 13 socialpædagoger, der både skal fungere som vagter og hjælpere, og den ordning føler han sig tryg ved.







Hvad med om man undersøgte tingene inden man begyndte at kaste med beskyldninger?
Hvor jeg har mine oplysninger fra er underordnet, men jeg ved tilfældigt at de vagter der er tilknyttet opgaven på kofoedsminde, ALLE har vagt uddannelsen.
Måske man skulle tage at spørge sig selv hvor oplysningerne kom fra, og kigge på hvilke interesser disse personer kunne have i at få ødelagt dette samarbejde mellem vagtvirksomhed og kofoedsminde!!