Et konservativt byrådsmedlem i Lolland er fyret fra jobbet og siger nu også farvel til byrådet.
Når Lollands byråd genoptager arbejdet efter sommerferien skal man sige farvel til et medlem, der blev nyvalgt ved valget i 2013. Det drejer sig om Brian Krøyer fra Fejø, der repræsenterer Det konservative Folkeparti.
I en pressemeddelelse til Folketidende skriver Brian Krøyer, at det skyldes en helt ny arbejdssituation for hans vedkommende.
- Jeg blev sammen med en kollega afskediget fra Regionstog ved udgangen af februar 2014, hvilket har gjort det nødvendigt at søge nye jobmuligheder, skriver Brian Krøyer.
Læs mere om konsekvenserne af Brian Krøyers nye arbejdssituation i mandagens Folketidende.