Ladvings Tattoo åbner i Nakskov

Rasmus Ladving er nærmest født med tatoveringsvæsker i blodet. Hans far startede med at tatovere i 70’erne og har stadig en tatovørforretning. Den ene af hans søskende er tatovør, en anden har været, og nu er det altså blevet Rasmus’ tur.

I denne uge åbner han Ladvings Tattoo i Nakskov, og fredag den 17. januar glæder han sig til at holde reception. Extra Posten har mødt ham til en snak om kunst og tatoveringer.

Hvorfor er du blevet tatovør?

- Jeg er vokset op med det. Min far har været tatovør siden 70’erne, så det er her, at interessen er startet. Jeg har været 10 – 11 år første gang, jeg fik en tatoveringsmaskine i hånden og tatoverede en flæskesteg.

Hvor meget kunst er der i en tatovering?

- Det kommer an på, hvordan det bliver lavet. Der er mulighed for at vælge en standardtegning, og det har ikke særlig meget med kunst at gøre. Laver du en unik tegning, som kunden kommer med, eller en jeg selv ud fra kundens ønsker kommer frem til. Så er det en unik tatovering lavet til en enkelt person, og så er det kunst. Nogle køber malerier, de hænger op på væggen, vi andre får dem på kroppen.

Hvilken ’modetatovering’ ville du selv være mest ked af at have?

- Det ved jeg ikke, jeg elsker tatoveringer. Jeg har ikke fortrudt en eneste streg endnu. Min første tatovering var mode, og det har jeg ikke fortrudt.

Kan en person få for mange tatoveringer?

- Ja. Det er bestemt ikke alle personligheder, der kan bære rigtig mange eller store tatoveringer.

Er du bange for at lave noget, folk ikke bliver glade for?

- Jeg ved ikke, om jeg er bange for det, men jeg tager en snak med folk inden, hvis jeg vurderer, at de vil blive kede af det på sigt. Det kan enten være et motiv eller en placering. Det er ofte helt unge knægte, der f.eks. vil have dødningehoveder på hele underarmen, der måske kan blive kede af det, men jeg vil ikke gøre mig til smagsdommer.