LF har nogle af landets billigste boliger
Langt de fleste af landets dyreste huse i 2011 er ikke overraskende at finde i det nordsjællandske. Både Lolland og Guldborgsund Kommuner er dog også repræsenteret i top10 – imidlertid på listen over de billigste huse, solgt sidste år.
Mens det dyreste hus blev handlet på Dag Hammerskjölds Allé i København for 38.000.000, ligger det tredje billigste hus på Sjunkebyvej i Nakskov. Det blev nemlig handlet for 11.955 kroner.
Det femte billigste hus ligger på Keldernæs Skovvej i Stokkemarke og blev handlet for 15.000 kroner. Til samme pris er en ejendom på Sømosevej i Sakskøbing også blevet solgt sidste år, viser tal fra boligsiden.dk.






