Foto: Claus Hansen
Billed fra fremvisningen af byggeplanerne for Statsfængslet

Nyt fængsel kun for kvinder på Falster

Kriminalforsorgen vil gerne bygge et kvindefængsel i forbindelse det nye statsfængsel ved Gundslev.

06. September 2012, 09:45

En tilbygning til det kommende fængsel på Nordfalster udelukkende til kvinder.

Ønsket kommer fra Kriminalforsorgen, som med kønsopdelt fængsler ønsker at beskytte kvinderne.

Kvindelige indsatte i de danske fængsler udgør kun omkring fem procent af de indsatte og de er en overset gruppe i de danske fængsler, konkluderer Charlotte Mathiassen i rapporten Perspektiver på kvinders dagligdag i danske fængsler - erfaringer med kvinder og mænds fælles afsoning, skriver webmagasinet Kvinfo.dk

Rapporten, som er bestilt af Kriminalforsorgen, slår fast, at kvindernes behov for uddannelse og jobtræning under afsoning er væsentligt anderledes end mændenes. Dertil kommer at kvinderne er svære at beskytte i forhold til de mandlige indsatte, hvor der ofte ses seksualiseret vold og dannelsen af uhensigtsmæssige parforholdsrelationer til de mandlige indsatte.

Kriminalforsorgen ser gerne at fængselsstraffede kvinder kan afsone adskilt fra mænd. Konklusionen er at opføre et helt nyt kvindefængsel i forbindelse med det nye fængsel ved Gundslev. Derudover vil man fra Kriminalforsorgen lave nye arrestfaciliteter udelukkende til kvindelige varetægtsarrestanter tre steder i landet.

Direktoratet for Kriminalforsorgens Ressourcestyringskontor (RSK) har ifølge Kvinfo.dk beskrevet det nye kvindefængsel på Falster som et fængsel med både lukkede, halvåbne og åbne afdelinger og plads til 120-130 indsatte. Hvilket svarer til indsatte kvinder i danske fængsler.

Prisen for et selvstændigt kvindefængsel skulle være omkring 500 millioner kroner.

Ordet er dit
Læsernes kommentarer
Nykøbing Falster
06.09.2012
Hvad mon ligestillingsnævnet siger til dette ?
Nørreballe
06.09.2012
Meget fin ide , jeg siger ja tak til flere vedvarende arbejdspladser på Lolland-Falster , det er vi jo ikke så forvænt med ! Skiftende regeringer har jo også gang på gang lovet arbejdspladser til vores område - så nu må politikerne stå ved deres løfte.
Nykøbing f
06.09.2012
Sig nu bare Ja! Det betyder mere arbejde i anlægsfasen = flere arbejdspladser, og det vil kræve flere ansatte i driftsfasen = flere arbejdspladser.

Vil i øvrigt gerne vide hvad formuleringen "dannelsen af uhensigtsmæssige parforholdsrelationer til de mandlige indsatte." dækker over?

Hvilke parforholdsrelationer vil være hensigtsmæssig i denne kontekst?
Rødby
06.09.2012
Med erfaring for en anden type institution, dog med domsanbragte, kan jeg sagtens forestille mig, at uhensigtsmæssige parforhold kan dække over, at nogen kvinder føler sig tvunget ind i forhold til mænd, for at beskytte sig selv, og ikke af kærlighed. Kvinderne kan sagtens have partnere uden for fængslet.

Mere Lokal nyt

Afspærring ved banegården forlænges

Vejret driller asfaltarbejderne, så også i september er...

Opbakning fra alle sider efter storbrand på hotel

Stemningen på Hotel Falster har siden branden for en måned siden,...

Lollands økologiske flagskib i millionsatsning

Knuthenlund gør klar til at kunne male eget mel.

Marked deler penge ud

Foreninger kan få del i overskuddet af Døllefjelde-Musse Marked.

Masnedøbroen påsejlet - igen

OPDATERET:Masnedøbroen er igen åben efter coaster fik motorstop og...