Robbie Williams håber datteren bliver nørd

Robbie Williams datter, Theodora Rose, har bare at tale pænt til folk.

21. September 2012, 08:05
Af /ritzau/

Hun kom til verden den 18. september, men kun to dage gammel har hendes berømte far allerede gjort sig tanker om, hvilken pige han håber at opdrage.

- Jeg håber allermest, at hun får gode manerer. At hun siger "ja tak" og "tak" og at hun bliver venlig, siger sangeren i det britiske tv-show BBC Breakfast.

Den 38-årige sanger og hans kone, Ayda Field, håber, at deres datter vil være høflig, når hun taler med andre mennesker.

- Hvis hun er sød og høflig, tror jeg, at hun kan slippe af sted med mord over for mig, siger Williams ifølge Femalefirst.co.uk.

Take That-sangeren indrømmer også, at han tror, at Theodora Rose får en spøjs personlighed på grund af sine forældres indflydelse.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke sådan. Hendes mor er komiker og skuespillerinde, og jeg er mig, forklarer Williams, der heller ikke vil blive overrasket, hvis datteren følger i sine forældres berømte fodspor.

Sangeren vil ikke være en alt for streng far, fordi han selv har været en ballademager, da han var yngre.

- Jeg vil bare virkelig gerne have et nørdet, høfligt barn. Så er vi helt på det rene med hinanden, fortæller den nybagte far.

/ritzau/

Mere Gossip

Emmelie de Forest i lykketrusser til Eurovision-finalen

Selvom det danske Eurovision-håb, Emmelie de Forest flere gange har...

One Direction vil lave mere voksent musik

De fem hjertesmeltende unge fyre i One Direction afslører på en...

Lars von Trier annoncerer verdenspremiere på sin nye film

Den nåede ikke at blive færdig til at kunne konkurrere på...

Soulkometen Frank Ocean kommer til Danmark

Et af sidste års helt store internationale gennembrud, den...

Emmelie overvejede at stille op i X Factor

Danskerne faldt med et brag for Emmelie de Forest, da hun i januar...

23-årig soulsangerinde vinder American Idol

Ikke siden 2007 har en kvinde vundet den populære sangkonkurrence...