Ryttere kritiserer dressurens dommersystem

Dressur er en af de idrætsgrene ved OL, hvor det er dommere, der afgør fordelingen af guld, sølv og bronze, og hele syv af slagsen var da også til stede under konkurrencerne i Greenwich Park, der sluttede torsdag.

12. August 2012, 08:35
Af /ritzau/

Men i modsætning til andre sportsgrene som gymnastik og udspring lader man alle dommernes stemmer tælle med i stedet for at trække den højeste og laveste score fra.

Dermed kan en enkelt dommer, der dømmer modsat sin kolleger, få afgørende indflydelse på den samlede score, og systemet åbner dermed mulighed for, at man kan spekulere i at tage nationale hensyn den ene eller anden vej.

Det er flere danske ryttere imod, blandt andre OL-rytteren Anne van Olst.

- Vi kæmper for at få det lavet om, og jeg håber, at det bliver taget op.

- Det burde være muligt at sortere nogen fra, når de er syv, men jeg tror, de er bange for at falde udenfor og være den, der aldrig tæller med, siger hun og får opbakning af den tidligere VM-sølvvinder og OL-bronzevinder Andreas Helgstrand.

Den velansete danske internationale dommer Leif Törnblad forsvarer dog det nuværende system.

- Hvis man begynder at kassere bedømmelser, får man konservative dommere. Så er der ingen, der tør give topkarakterer længere, for så er man næsten sikker på ikke at blive talt med.

- Sådan skal det ikke være. Det skal jo netop være sådan, at man tør gå op og ned på skalaen, så det vil jeg absolut fraråde, siger Leif Törnblad.

Han valgte selv at gå imod strømmen, da han bedømte tyske Helen Langehanenberg meget lavt i forhold til kollegerne i torsdagens Grand Prix Freestyle.

Det betød, at Langehanenberg lige præcis ikke fik bronze, men måtte nøjes med fjerdepladsen efter briten Laura Bechtolsheimer. Havde man kasseret højeste og laveste karakter, ville tyskeren have fået bronze.

/ritzau/

Mere Sport

Træner sætter Viagra på menuen før vigtig fodboldkamp

Spillerne fra den argentinske fodboldklub San Lorenzo skal ifølge...

Gerrard om sin dyre fejl: Den værste tid i mit liv

Liverpool-anfører Steven Gerrard har været igennem den værste periode...

Tidligere Barcelona-angriber træner med i OB

Den tidligere islandske topangriber Eidur Gudjohnsen med en fortid i...

Delaney før Dnipro: Uafgjort vil være fint for os

Uafgjort vil være et særdeles brugbart resultat for FC København, der...

Knæskadet Ronaldo er snart klar til kamp for Real

Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo er i bedring og måske snart...

Lisicki laver historiens hårdeste tennisserv

Den tyske tennisspiller Sabine Lisicki kan glæde sig over en enkelt...