avis

sammenfoldet avis

Søger vidner blandt togrejsende

Politiet vil gerne tale med togrejsende på Sydbanen, som var med toget nordpå med afgang fra Nykøbing Falster station onsdag aften klokken 22.10.

En 48-årig mand blev torsdag varetægtsfængslet for at have truet togpersonalet i toget mellem Nykøbing F. og Næstved omkring kl. 22.30 onsdag aften.

Det er ikke første gang, den 48-årige optræder truende. Han blev i slutningen af november 2011 dømt for blandt andet trusler, og det var netop det hurtige tilbagefald, som gjorde det nødvendigt, at manden blev varetægtsfængslet.

Den 48-årige generede på togturen flere af passagerne og politiet efterlyser derfor vidner, som har været ombord på dette tog. Vidner kan kontakte Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på telefon 114 eller direkte til vicepolitikommissær Kurt Gjedsig Nielsen på 41328312.