Arkivfoto

Sejler reddet efter længere tid i havet

En 63-årig mand fra Stokkemarke blev onsdag aften reddet efter at have ligget et stykke tid i farvandet mellem Lolland og Askø.

08. August 2012, 20:59

Sejleren faldt overbord fra en sejlbåd et stykke ud fra Askø. Endnu en mand fra lokalområdet var ombord på sejlbåden, men kunne ikke få øje på den 63-årige. Ombord på båden var der ikke hverken mobiltelefon eller andet nødkaldsudstyr ombord, som kunne bruges til at slå alarm med.

- Efter at have ledt forgæves efter sin makker et stykke tid sejlede den sidste mand ombord båden ind til Askø for at slå alarm, fortæller vagtchef hos Sydsjælland og Lolland Falsters politi Anders Mikkelsen. Alarmcentralen fik opkaldet kort før klokken 20.

Askø færgen deltog i eftersøgningen ligesom redningsberedskab, en af hjemmeværnets både og helikopter blev rekvireret.

Det var helikopteren, som fandt den 63-årige mand i vandet, fortæller vagtchefen. Manden blev hejst ombord i helikopteren og fløjet til Rigshospitalet. Manden som havde sejlet båden ind til Askø kunne heldigvis give en god positionsbeskrivelse, så helikopteren hurtigt fik øje på den 63-årige i vandet, fortæller vagtchefen.

Den 63-årige havde heldigvis redningsvest på. - Han var meget afkølet men ved bevidsthed, da han blev reddet, fortæller Anders Mikkelsen, som ikke kan sige hvor lang tid manden nåede at ligge i vandet inden han blev reddet op.

Sidst på aftenen er meldingen, at den 63-årige var i god behold på Rigshospitalet.

Ordet er dit
Læsernes kommentarer
NY
09.08.2012
Det som Folketidende.dk kalder for Hjemmeværnet, har intet med hjemmeværn at gøre.
Det er Lolland Brandvæsen.
Nykøbing F
09.08.2012
Citat fra vagtchef; "Hjemmeværnsbåd fra Vordingborg"
Errindlev
09.08.2012
Godt Hansen bare sætte folketidende på plads. Hjemmeværnet ved vi da hvad er, Lolland Brandvæsens frivillige er bare en flot amatøre, næ lad Falck klare opgaven, det er sgu det vi betaler dem for......
maribo
09.08.2012
dejligt at se vi er en FLOT amatøre
NY
12.08.2012
Til info, var " Hjemmeværnsbåden fra vordinborg " Aldrig til stede.. og har aldrig været tilkaldt. De eneste der var med var, Falck Maribo med redningsvåg samt Frivillige fra Lolland Brandvæsen med både og Søværnets operative kommando SOK, og så selvfølgelig Indsatsleder Politi KST

Hvorfor Kritisere et beredskab som gør alt for at hjælpe og til ingen penge.. Lolland Brandvæsen´s Friviilige er Altid klar...!

Mere 112

112

Vold gav 60 dages samfundstjeneste

30-årig fra Charlottenlund slog og sparkede tilfældige gæster på...
112

Otte klip i kortet

41 bilister med lidt for meget fart på blev torsdag knipset af...
112

Familiemedlem anholdt ved retsmøde

Politiet blev overfaldet med verbalt svineri fra et familiemedlem, da...
112

Frygter dement mand er langt hjemmefra

OPDATERET: En 70-årig dement mand fra Lolland er nu fundet. Politiet...
112

Opgiver at finde forsvunden lystfisker

OPDATERET: Eftersøgning indstillet efter ældre lystfisker. Hans søn...
112

To unge mænd tiltalt for 45 kriminelle forhold

Retten er i gang med stor sag om stribe af indbrud.