Annonce
Underholdning

Skuespilleren Robin Williams fundet død

Foto: Reed Saxon/AP

Fra rumvæsen til folkeeje: Robin Williams er død.

Robin Williams var gal og genial, en ener og en person, der kæmpede med sine indre dæmoner.

Den prisbelønnede skuespiller kom på amerikanernes læber, da han i 1970'erne gik på scenen med skøre standup-forestillinger og indtog tv-skærmen i sin rolle som det mærkværdige rumvæsen Mork fra planeten Ork.

Williams, der mandag døde som 63-årig efter et formodet selvmord, voksede sig voldsomt populær i løbet af sin karriere, der strakte sig over mere end tre årtier. Han havde et særligt talent for at improvisere og lave mavekrampende sjove parodier.

Hans evne til at lege med sin vokal viste sig for alvor, da han lagde stemme til ånden i Disney-filmen Aladdin. Mest kendt er scenen, hvor ånden efterligner blandt andet Arnold Schwarzenegger, Robert De Niro og Groucho Marx.

Men nogle af hans filmroller afslørede også en grad af smerte bag komikerfacaden. Som i den rolle i filmen Good Will Hunting, der skulle ende med at indbringe Williams en Oscar-statuette.

Her spillede Williams psykologen Sean Maguire, en Vietnam-veteran, som er i sorg over at have mistet sin kone og får til opgave at rådgive det unge matematiske geni Will Hunting.

Personligt kæmpede Williams i perioder med alkohol- og stofmisbrug, men han lagde uvanerne på hylden, da hans første søn blev født i begyndelsen af 1980'erne. Efter 20 år på vandvognen knappede han dog endnu en flaske op under filmoptagelser i Alaska.

- Det var, fordi jeg arbejdede så meget, og så tænkte jeg: "Hvad fanden, måske vil det hjælpe at tage en drink?" Det var det værste at gøre, fortalte Williams i et interview med den britiske avis The Guardian i 2010.

Han lod sig indskrive til afvænning på opfordring fra sin familie. Men hans ægteskab - det andet ud af tre - stod ikke til at redde.

Det var dog helbredsproblemer og en kompliceret hjerteoperation i 2009, der ifølge Williams var vendepunktet, hvor han besluttede sig for at droppe rusmidler af enhver slags.

I juli, kort før hans død, søgte han igen professionel hjælp imod sit misbrug. Han tjekkede ind på en særlig klinik for ædru alkoholikere, som frygter at falde i igen.

Tilbage står en perlerække af anmelderroste film med Williams på rollelisten. Døde Poeters Klub, Goodmorning Vietnam og Jumanji er bare tre af dem.

  • APTOPIX Obit Robin Williams
    Foto: Reed Saxon/AP
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget