Social arv er svær at bryde
Mere end hver tredje ung med ufaglærte forældre havde i 2009 ikke gennemført eller var i gang med en uddannelse. Alligevel er gennem de sidste 10 år på landsplan blevet flere, der tager en uddannelse. Det viser en analyse, som Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har udarbejdet på baggrund af data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen, der beskriver andelen af 25-29-årige unge fra ufaglærte hjem, viser også, at der er store regionale forskelle i forhold til, hvor mange der bryder den sociale arv.
I Lolland kommune var det i 1990 cirka 39 procent af de unge, som kom fra hjem med forældre uden uddannelse, som fulgte den sociale arv og ikke tog en ungdomssuddannelse. Ifølge de nyeste tal, som analysen er lavet ud fra, er tallet ikke blevet bedre gennem de sidste 10 år. Nu var tallet nået til godt 40 procent.
I Guldborgsund Kommune er det gået en anelse mere positivt. I 1990 var det 35 procent af de unge, som kom fra hjem, hvor forældrene ikke havde en uddannelse, som heller ikke tog en ungdomsuddannelse. 10 år efter er tallet faldet til 33 procent.
Tallene viser i øvrigt også, at det er i nogle af de store omegnskommuner ved Købehavn, hvor færrest unge fra ufaglærte hjem har taget ungdomsuddannelse.







Hvad er det man arver? Hvor meget arver man? Hvem er det man arver det fra? Hvornår er det man arver det?
Hvilke arvelovgivning relatere det til? Den juridiske? Den genetiske? Den økonomiske?
Ville det ikke være mere rammende at tale om en chance ulighed?
Socialarv som begreb er også meget farligt idet, dat fritaget alle aktører for ansvar. . . Men det er måske også derfor det er så anvendt???