Specktors åbner lørdagsfest på Skanderborg

For Specktors betyder det ikke noget, om de spiller for 10 eller 1000 mennesker - folk skal have en fed oplevelse til deres koncerter.

11. August 2012, 14:00
Af /ritzau/

- Faktisk spillede vi vores første rigtige koncert i tidernes morgen for kun syv mennesker. Det var måske den bedste koncert, vi har spillet, griner drengene.

Navne som Sluzh, Wanner, Drysset og JonasForFa’en dækker over de fem medlemmer, der efter eget udsagn aldrig er for fine til at sparke en fest i gang på scenen.

Specktors spiller i Skanderborgs P3 telt lørdag klokken 15.15. Inden koncerten skal tømmermændene rystes af, og stemningen skrues op. For de glæder sig.

- Vi tænker, at klokken tre er et meget godt tidspunkt at starte lørdagens fest på, så den sparker vi i gang, fortæller et enigt band.

- Men jeg tror faktisk aldrig, at vi har spillet så tidligt før, siger Wanner fra bandet.

Specktors gør sig nemlig efter eget udsagn bedst i mørke, men det skal ikke stoppe dem. Glæden ved at spille på Skanderborg er stor hos de fem fyre, som Ritzau har sat stævne.

Specktors var nemlig booket til at spille på Skanderborg, allerede inden førstesinglen "Lågsus" fra deres andet album "Kadavermarch" gik sin sejrsgang igennem Danmark.

Men at de nu har et hit, gør kun spilleglæden større.

- Jeg fatter stadig ikke, at vi har et hit. Det åbner så mange døre for os, siger Wanner.

Med eftermiddagens koncert håber Specktors at give alle en fest - både deres fans og dem, som måske bliver det i fremtiden.

/ritzau/

Mere Gossip

Ryan Gosling svigter Refn i Cannes

Det er anden gang, Ryan Gosling spiller hovedrollen i én af den...

Only Teardrops slår rekord på musiktjeneste

Emmelie de Forest var den klare vinder, da Eurovision 2013 løb af...

Jennifer Lopez er arbejdsnarkoman

Popstjernen Jennifer Lopez er blandt de mest hårdtarbejdende personer...

Beckhams får nyt familiemedlem

Tidligere Spice Girl Victoria Beckham hilser familiens nyeste medlem...

George Michael er stadig indlagt efter trafikuheld

Stjernesangeren George Michael er stadig indlagt på grund af de...

Kendt bassist taber kampen mod kræft

Stjernebassisten Trevor Bolder, der tidligere på året blev...