Strømafbrydelse efter glatføreuheld
Ingen personer kom noget til, men angiveligt røg strømmen til et ukendt antal husstande, da en bilist i nat eller tidligt i morges kørte galt på Kraghave Gaabensevej lige udenfor Nykøbing og ramte en el-mast.
Ifølge politiets vagtchef skete uheldet på grund af det glatte føre efter snevejret. El-selskabet Seas-NVE blev underrettet om uheldet og sendt ud for at genetablere strømmen til de ramte husstande. Den 24-årige mand, der sad bag rattet, kom ikke noget til.
Det vides ikke, hvor store skader, der skete på bilen.






