Sydhavs-nedtur i Vejle
Heller ikke i det tredje forsøg lykkedes det for Team Sydhavsøerne at få skovlen under Vejle. Efter nederlag både i pokalturneringen og i det første 1. divisionsopgør i Maribo-Hallerne tabte Team Sydhavsøerne søndag eftermiddag 24-26 i Hedensted-Centret ved Vejle.
Nederlaget var en bitter pille at sluge for Sydhavsøernes spillere, som i begyndelsen af anden halvleg udbyggede 13-11-pauseføringen til 16-11. Men derefter kom Vejle stærkt igen og fik udlignet første gang ved 22-22 seks minutter før lukketid.
Da der resterede to minutter blev Vejle ramt af en udvisning ved stillingen 24-24. Men det lykkedes ikke lollikkerne at slå mønt af overtalsperioden.
Med syv mål blev Frederik Nielsen for Team Sydhavsøerne.
Læs alt om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.






