Kontakterne fløj ud.
- Jeg lå og halvsov, for jeg havde kørt mejetærsker hele natten og så kom lynet - helt uden forvarsel. For det havde ikke tordnet, kun regnet, fortæller Gorm Sørensen.
Den 32-årig lå i sit soveværelse i hjemmet på Hejringe Huse øst for Birket, da et lyn ved 08.45-tiden lørdag slog ned i en blodbøg tre meter fra huset:
- Det var ikke så spændende at blive vækket af en decideret trykbølge og opleve, at kontakterne og telefonstikket springer ud af væggene. Man bliver forvirret og kan ikke finde ud af, hvad der er op og ned, har Gorm Sørensen nu erfaret.
Lynet snittede kun blodbøgen og lavede et krater i jorden ved siden af træet. Sten i et bed ved siden af blev smidt til siden og tykbølgen løftede også et kloakdæksel op og slog et nedløbsrør på huset i stykker.
Læs mere i mandagens Folketidende.