Vandet fosser ud fra Radsted Vandværk
- Normalt pumper vi 120 kubikmeter ud i døgnet, men siden onsdag har vi brugt det dobbelte, siger Frits Geertsen, der fer formand for Radsted Vandværk.
- Jeg tror, der er en frostsprængning, og vandet løber ud i kloakken. Men jeg har ledt alle de steder, jeg kunne komme til, og jeg kan ikke finde bruddet, fortsætter han.
Derfor opfordrer han nu alle beboere i forsyningsområdet til at kontrollere installationerne og se efter i udhuse.
Især om aftenen - og hvis man er ude for at lufte hunden - er det altid en god ide at lytte efter, om man kan høre vandets brusen.
Hvis man har en ide om, hvor bruddet er, kan man ringe til Frits Geertsen på 61 39 21 09.






