Annonce
Erhverv

Farvel til Premier League-kampe kan true kriseramte Viaplay

Fra næste sæson skal man have abonnement til både Viaplay og Amazon Prime Video, hvis man vil se alle kampe fra Premier League. (Arkivfoto). Foto: Carl Recine/Reuters
Viaplay balancerer på en knivsæg efter at have givet afkald på Premier League-rettigheder, mener analytiker.

Det er ikke ligefrem nogen overraskelse, at streamingtjenesten Amazon Prime Video fra næste sæson har sikret sig rettighederne til den tidlige lørdagskamp i Englands bedste fodboldrække, Premier League.

Sådan lyder det fra Claus Bülow Christensen, der er selvstændig medieanalytiker.

- Det er længe blevet spået, at Prime på et tidspunkt ville vise, hvor dybe lommer de har, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aftalen med Viaplay, der lige nu sidder på rettighederne til Premier League på det danske marked, viser ifølge analytikeren, at Amazon Prime Video vil være en stor streamingtjeneste i Norden.

Og tjenesten, hvis abonnement koster 59 kroner om måneden, har "uanede midler" at gøre godt med.

Omvendt risikerer Viaplay kundeflugt og balancerer på en knivsæg, lyder det.

Det skyldes ikke mindst, pointerer han, at man skal punge op med 499 kroner om måneden, hvis man vil have adgang til alt indhold fra Viaplay - inklusive sport.

Claus Bülow Christensen fortæller, at stort set alle tjenester har fået øjnene op for sport, fordi de får meget for pengene.

- Pengene er sikre, for det er ikke noget, folk bliver trætte af. En eller anden tv-serie kan jo gå galt, så man bliver træt af sæson to, tilføjer han.

Dermed er tjenesterne blevet mere "selektive" med de penge, de putter i en større tv-serie.

- Det betyder på den anden side, at sportsrettighederne bliver dyrere og dyrere, siger analytikeren.

Viaplay, der befinder sig i en dyb økonomisk krise, har tidligere meldt ud, at man vil give afkald på nogle af sine sportsrettigheder i forsøget på at genoprette forretningen.

Tjenesten har ifølge Claus Bülow Christensen brugt alt for mange penge på at lave tv-serier og spillefilm.

- Hvis Viaplay ikke klarer det her, så er jeg ret sikker på, at det bliver Prime, der køber resterne og måske endda sletter brandet, siger han.

På bundlinjen havde Viaplay et underskud på 9,7 milliarder svenske kroner efter nedskrivninger sidste år.

Her solgte man desuden ifølge analytikeren ni serier til Amazon Prime Video.

- Det siger også noget om den magtbalance, der er ved at udvikle sig i øjeblikket, siger Claus Bülow Christensen.

Martin Backlund, der er direktør for Amazon Prime Video i Norden, fortæller, at tjenesten længe har kigget på det nordiske marked med den hensigt at investere i fodbold.

Aftalen, der også gælder på det svenske marked, kommer til at gælde for 38 kampe per sæson i de næste fire år.

Man har ingen intentioner om at hæve abonnementsprisen efter købet, lyder det.

/ritzau/

  • Premier League - Manchester United v Tottenham Hotspur
    Fra næste sæson skal man have abonnement til både Viaplay og Amazon Prime Video, hvis man vil se alle kampe fra Premier League. (Arkivfoto). Foto: Carl Recine/Reuters
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader